Udelukket og indelukket

Spørgsmål: Umiddelbart kunne man tro at ”udelukket” og ”indelukket” var modsætninger. Har ordene oprindeligt været det? spørger Line.

At ”udelukke” nogen/noget betyder ’nægte nogen adgang eller deltagelse i noget’, ’udstøde’ eller ’se bort fra noget’. Er nogen udelukket, er de altså nægtet adgang eller udstødt. Er noget udelukket, ser man enten bort fra det eller regner det ikke som en mulighed, dvs. det er noget som også er ”nægtet adgang” bare i overført betydning.

”Udelukke” kommer af ”lukke ude”. Egentlig blev det brugt i konkret betydning om det at hindre nogen eller noget adgang (ved hjælp af afspærringer o.l.), men bruges altså nu i overført betydning om at udstøde, se bort fra noget eller ikke regne som en mulighed.

Hvor ”udelukke” stadig findes som verbum (bare i overført betydning), findes ”indelukke” ikke som verbum: Man kan ikke”indelukke” nogen eller noget. Det kunne man tidligere: Dengang betød at ”indelukke” at ’lukke inde’, ’indespærre’ eller ’omgive med noget’. Vi har dog stadig adjektivet ”indelukket”, der betyder ’som er inden for et aflukket rum eller en aflukket plads’ eller ’beklumret’, dvs. luft som er ”lukket inde”. Og vi kan også i dag tale om et ”indelukke” (substantiv), der er et ’afspærret rum eller en plads’, fx til indhegning af dyr.

”Udelukket” kommer altså af ”lukke ude”, og ”indelukket” kommer af ’lukke inde’ – så ja, det har været hinandens modsætninger og er det, i visse betydninger, stadig.