I dag er den nemmeste og billigste måde at teste for diabetes på med en såkaldt HbA1c-test.

Men metoden har sine svagheder: Den er skræddersyet til et vestligt menneskes fysiologi og virker derfor ikke altid korrekt i u-lande, fortæller flere diabetesforskere ifølge Videnskab.dk.

Derfor virker HbA1c-testen ikke nødvendigvis helt så godt i andre dele af verden, fortæller den danske forsker Søren Brage fra University of Cambridge:

»I hvert fald ikke sådan, som vi fortolker resultaterne nu.«

Sammen med lektor Dirk Lund Christensen fra Københavns Universitet vil han derfor udvikle en bedre metode til at analysere resultaterne fra HbA1c-testen.

Læs også hos Videnskab.dk: Forskere finder fire nye årsager til diabetes

Mere præcise test-metoder vil afsløre, om diabetes er et større problem i verden, end vi tror. Det gælder også for Danmark.

»Når vi ikke kender omfanget af problemet, er det svært at komme det til livs. Diabetes er et alvorligt, verdensomspændende problem, som påvirker os alle,« siger Dirk Lund Christensen.

Det har taget 10 år at få HbA1c-testen accepteret, men det er altså ikke ensbetydende med, at den er færdigudviklet. Langtfra.

Fejlkilderne ved HbA1c-testen gør nemlig, at man ikke kan vide, hvor stort diabetesproblemet i verden rent faktisk er.

Læs også hos Videnskab.dk: 15 minutters gårtur efter maden forebygger diabetes

The International Diabetes Federation (IDF) estimerer, at næsten halvdelen af verdens diabetikere ikke ved, at de er syge.

»I Afrika kan man have diabetes i 10 år, og det er først, når man har symptomer, som nedsat syn, nyrebesvær og sår på fødderne, som følge af alvorlige nerveskader, at det opdages,« fortæller Søren Brage.

Fejldiagnoser er mest almindelige i de befolkninger, hvor de røde blodceller i menneskernes blod ikke har den samme levetid som et vestligt menneske.

Den vestligt-orienterede HbA1c-test måler på de røde blodceller ud fra en præmis om, at en blodcelle lever i omkring tre måneder, som den typisk gør hos en velnæret, vestlig person uden kroniske infektioner. Testen tæller, hvor mange af cellerne som har sukker klistret på sig.

Den procentdel reflekterer det gennemsnitlige sukkerindhold i blodet over længere tid, men hvis for eksempel udskiftningen af blodceller sker hurtigere end de typiske tre måneder, har et givent testresultat en anden betydning.

Læs også hos Videnskab.dk: Blåbær hjælper mod type 2-diabetes

Når cellen har en anderledes levealder end forventet, vil den ikke have »lagret så længe i blodsukkeret,« siger Dirk Lund Christensen.

»Hvis en blodcelle får et sukker-bombardement i tre måneder, er den mere 'sukkerinficeret' end celler med kortere levetid.«

Når mennesker med en anden type blod eller blodmangel testes, vil resultatet være negativt, selvom de rent faktisk har diabetes og har brug for behandlinger.

Læs mere om, hvorfor diabetes-testen ofte fejler, og hvad forskerne pønser på at gøre ved det, i resten af artiklen på Videnskab.dk.