Ud med pesticider: Skadedyr skal bekæmpes af planterne selv

Afgrøder, der tiltrækker visse insekter, kan fungere som naturlig plantebeskyttelse og formindske brugen af pesticider.

Foto: Mette Østergaard

Ifølge EU-direktiverne skal landmændene reducere brugen af pesticider og skifte til en mere integrativ skadedyrsbekæmpelse.
Men hvordan gør de det?

I det videnskabelige tidsskrift Trends in Plant Science giver agroforskerne et bud, skriver Videnskab.dk:
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/naturlig-skadedyrsbekaempelse-planter-skal-beskytte-sig-selv

»Afgrøderne har mistet deres naturlige beskyttelse mod skadedyr, men vi tror, at det er muligt igen at fremavle disse egenskaber,« fortæller Johan Stenberg, der er lektor ved afdelingen for biologisk plantebeskyttelse ved Sveriges Landbrugsuniversitet.

Afgrøderne har mistet to af deres vigtigste egenskaber - evnen til både at tiltrække og belønne deres livvagter.

»Afgrøderne plejede at være i stand til afgive organiske kemiske forbindelser - eller 'parfumer' - som tiltrak skadedyrenes naturlige fjender. Det var nærmest som om, de sendte et SOS-signal til deres livvagter. Men så belønnede de også livvagterne ved at producere ekstra blomsternektar til dem,« forklarer Johan Stenberg.

Læs mere på Videnskab.dk: Norske forskere lokker skadedyr med kunstige dufte:
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/norske-forskere-lokker-skadedyr-med-kunstige-dufte

De to egenskaber agerede som en naturlig plantebeskyttelse og gjorde, at planterne indirekte kunne beskytte sig selv mod skadedyr ved både at tiltrække og belønne skadedyrenes naturlige fjender, udtaler Stenberg og tilføjer:

»Begge egenskaber er nødvendige. Uden belønning lærer rovinsekterne hurtigt, at det er falsk alarm, og så holder de op med at reagere på duftene.«

Læs mere på Videnskab.dk: Ozon kan bekæmpe skadedyr i korn:
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/ozon-kan-bekaempe-skadedyr-i-korn

Stenberg og hans kollegaer har finkæmmet litteraturen for at finde de afgrøder, der vil egne sig bedst til fremavlsprogrammerne.

Han foreslår, at en reetablering af den naturlige skadedyrsbeskyttelse kan fungere godt i dyrkede afgrøder, der har vildtvoksende nære slægtninge, som har bevaret de indirekte beskyttelsesmekanismer.

»De plantegenetiske ressourcer er bevaret i blandt andet bælgplanter og bælgfrugter, ferskner, bomuld, majs, pile-slægten (Salix) og mange andre,« fortæller Stenberg.

Så længe de dyrkede afgrøder stadig har en vildtvoksende slægtning, er der en chance for, at avlerne kan genintroducere de tabte egenskaber.

Læs mere på Videnskab.dk: Er GMO-afgrøder misbrug af naturen?
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/er-gmo-afgroder-misbrug-af-naturen

Men Stenberg understreger vanskeligheden i at udvælge de rigtige gener. Han forklarer:

»Et problem er, at de to egenskaber er meget komplekse og kontrolleret af flere gener. Så selvom det er muligt, er det en ret kompleks proces. Moderne genomiske teknikker kan vise sig at være den bedste løsning.«

Nye resistente sorter er under udvikling, men det kan komme til at vare flere år, før de kommer på markedet.

Læs mere på Videnskab.dk: Genmodificerede afgrøder beskytter nabomarker:
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/genmodificerede-afgroder-beskytter-nabomarker

Økologiske landmænd kan også komme til at nyde godt af den modificerede version af den naturlige skadedyrsbeskyttelse gennem blandingsafgrøder, når afgrøderne dyrkes sammen med sorter, der har bevaret de naturlige beskyttelsesegenskaber.

»Den såkaldte 'push-pull'-teknik er en mulighed for økologiske jordbrug. Teknikken kan implementeres med det samme og er kompatibel med de økologiske principper,« udtaler Stenberg.

'Push-pull' vil sige, at landmændene sår særlige planter, som frastøder skadedyr og 'skubber' dem væk. Andre planter tiltrækker skadedyrene og 'trækker' dem derved væk fra afgrøderne.

»Det er faktisk en teknik, som allerede er blevet taget i brug, men som sagtens kan udvides,« fortæller han.

For flere spændende artikler om ny forskning tilmeld dig Videnskab.dk’s nyhedsbrev her:

http://videnskab.dk/mailchimp/subscribe

Artiklen er bragt i samarbejde med Videnskab.dk