Tyske topspioner sendes til USA

De to tyske efterretningstjenester sender sine topfolk til Washington, som mandag også får ni europaparlamentarikere på besøg, for at grave sig ned i aflytningsskandalen. I Tyskland vil internetudbyderne arbejde sammen for at holde nettrafikken i landet.

Berlin set fra toppen af en tidligere NSA-lyttepost på Teufelsberg (Djævlebjerget) i den tyske hovedstad. Et oprevet Tyskland indkaldte for første gang i mands minde den amerikanske ambassadør i landet til samtale i Udenrigsministeriet oven på de seneste afsløringer af, at kansler Angela Merkels telefon er blevet aflyttet af den skandaleramte, amerikanske efterretningstjeneste. Arkivfoto: Pawel Kopczynski, Reuters/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: PAWEL KOPCZYNSKI
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tyskland sender sine topefterretningsfolk til USA for at få undersøgt afsløringerne af, at den skandaleramte amerikanske efterretningstjeneste NSA har udspioneret kansler Angela Merkel ved at aflytte hendes telefon.

Også en delegation på ni medlemmer af Europaparlamentet tager mandag til Washington på et tre dage langt besøg for at få svar i aflytningsskandalen, som endte med at overskygge den egentlige dagsorden, da de 28 EU-landes stats- og regeringschefer torsdag og fredag mødtes i Bruxelles og endte med at fordømme overvågningen.

Måske dansk aftale med NSA

Eksperter peger i dagens Berlingske på, at der kan eksistere en aftale med USA om »lovlig« aflytning i Danmark, og justitsminister Morten Bødskov afviser ikke, at USA kan have overvåget danskere.

Tyskland og Frankrig kræver at få en aftale med USA om anstændige spilleregler for, hvordan efterretningstjenester må handle. USA har allerede en »ikke-spionage«-aftale med Storbritannien, Australien, New Zealand og Canada.

»Venskabet og partnerskabet mellem EUs medlemslande, heriblandt Tyskland, og USA er ikke en ensrettet vej,« fastslog Angela Merkel og mente, at det var på høje tid at få en aftale på plads.

Angela Merkel selv ringede tidligere på ugen, da afsløringerne af overvågningen mod hende selv og af over 70 millioner samtaler i Frankrig mellem december og januar og af 35 verdensledere blev kendt, direkte til USAs præsident Barack Obama og krævede handling, ikke blot undskyldninger.

Kræver gigantbøder

Det bliver direktørerne for de to tyske efterretningstjenester, den udenlandske Bundesnachrichtendienst (BND) og den indenlandske Bundesamt für Verfassungsschutz (BfV), som sammen med stabschef hos kansleren, Ronald Pofalla, tager af sted for at skaffe fakta.

USA har afvist, at man aflytter Angela Merkel, men afviser at svare på, om man har gjort det tidligere. Både Tyskland og Frankrig har i ugens løb indkaldt USAs ambassadører i landene til samtaler i udenrigsministerierne.

Europaparlamentet har allerede krævet skrappere databeskyttelsesregler og kæmpe bøder for at bryde dem indført hurtigt, men stats- og regeringscheferne valgte at udsætte en vedtagelse af sådanne fra 2014 til 2015, fordi EU-landene næppe kan nå at blive enige før da. Parlamentarikerne vil have bøderne hævet til 100 millioner euro, hvis firmaer som Facebook, Google, Apple og Microsoft m.fl. overtræder reglerne for, hvordan personlige data indsamles, opbevares og deles med ikke-EU-lande.

Facebook har f.eks. et stort datacenter i Luleå i Sverige, men europæiske brugeres profiler og data ligger ikke nødvendigvis gemt her. Google har tre datacentre i Finland, Belgien og Irland, og virksomheder, der køber sig til brug af Googles postprogram Gmail, kan få kontrakt på, at deres data opbevares inden for EUs grænser.

Tyskland vil skærme nettrafik

Parlamentet truer også med at opsige samarbejdet om udveksling af finansielle data ved transaktioner, den såkaldte SWIFT-database i Belgien, og dermed lukke USA ude.

Den delvis statsejede tyske telekoncern, Deutsche Telekom, som er Europas næststørste teleselskab, opfordrede torsdag tyske kommunikationsselskaber til at samarbejde om at sikre al tysk datatrafik. Deutsche Telekom ændrede allerede i august på sin infrastruktur, så al elektronisk post krypteres og udelukkende sendes gennem selskabets egne servere og dermed friholdes for amerikanske spioner. Databeskyttelsen vil dog ikke fungere, hvis tyskerne besøger netsteder, der ligger på udenlandske servere, som det sociale netværk Facebook eller søgemaskinen Google.

Deutsche Telekom, som den tyske stat ejer 32 procent af, har fået opbakning af de tyske telemyndigheder.

Også andre steder i verden drøftes tiltag, som vil bryde fundamentalt med den måde, som Internet virker på i dag, hvor nettrafikken kan suse nogen lunde frit omkring kloden over på tværs af alle landegrænser.

Højesteret klar til sag

Den brasilianske regering er i færd med at planlægge lovgivning om, at alle brasilianske virksomheder skal gemme deres data inden for Brasiliens grænser og dermed et forbud mod, at de kommer ud af landet. Det sker for at modvirke den spionage, som NSA også har udført mod den brasilianske præsident, Dilma Rousseff, og andre ledende brasilianere. Præsidenten har bedt parlamentet om at hastebehandle lovgivningen. 45 større teknologi- og internetselskaber har sendt en fælles henvendelse til regeringen og bedt den om at droppe planerne.

En østrigsk gruppe af studerende, der kæmper for privatlivets beskyttelse i Europa, fik onsdag i denne uge grønt lys til at gå til Irlands højesteret med en sag om overførelse af personlige data til NSA. Gruppen, Europe-v-Facebook (Europa mod Facebook), kræver, at det undersøges, at selskaber som Apple og Facebook skal have hjulpet NSA med at levere personlige data om europæere gennem overvågningsprogrammet PRISM.

De stadig mere omfattende afsløringer af NSAs massive overvågning kommer fra den tidligere efterretningsagent Edward Snowden, som har fremlagt NSAs egen dokumentation for, hvad efterretningstjenesten foretager sig. Han opholder sig i dag i Rusland, hvor han har fået midlertidigt, politisk asyl.