Tysk krav om kortere gemmetid for overvågning

Tele- og internetoplysninger om alle tyskere skal ikke gemmes i et halvt år, lyder kravet fra SPD i forhandlingerne med Angela Merkel om ny regering. Danmark gemmer stadig alt i et år, men et politisk flertal tegner sig for at lempe overvågningen.

De tyske socialdemokrater i SPD vil have spørgsmålet om logning af tyskernes brug af telefoni og Internet med i regeringsgrundlaget med kansler Angela Merkels konservative CDU. Her ses de to partigrupper under forhandlingerne i Berlin. Foto: Thomas Peter, Reuters/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: THOMAS PETER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I Tyskland kræver det socialdemokratiske SPD nu, hvor koalitionsforhandlingerne med kansler Angela Merkels konservative CDU er ved at være afsluttet, at Tyskland kun skal gemme tele- og internetoplysninger i »betydeligt færre end seks måneder«.

I Danmark har al brug af telefoner og Internet siden september 2007 været registreret og skal gemmes i et år, så politiet og efterretningstjenesterne - mod at stille med en retskendelse - kan få dem udleveret i tilfælde, hvor der er grund til at antage, at der er optræk til terrorisme. Registreringen er en del af Antiterrorpakke 2, men Danmark går langt videre, end EU foreskriver, hvilket de europæiske datatilsyn tidligere har kritiseret, uden at der er sket ændringer.

Nu synes der imidlertid at være et politisk flertal for at lempe registreringen, der har kostet 200 mio. kr. at etablere og hvert år koster 50 mio. kr. at holde i luften. I 2012 blev der gemt 900 milliarder oplysninger om danskernes brug af telefoni og Internet - 145.000 registreringer pr. dansker fra vugge til grav eller 397 oplysninger pr. dansker hver dag året rundt. Oprindelig forventede man »kun« at gemme 15.000 oplysninger pr. dansker.

CSU: Læg pres på EU

Tyskland har endnu ikke indført EU-direktivet, som kræver, at oplysningerne gemmes i et halvt år. Det støtter CDU i Tyskland, og derfor kræver SPD nu forhandlinger, så snart EU-Domstolen til foråret ventes at have behandlet spørgsmålet. CDUs søsterparti, det bayerske konservative CSUs indenrigsordfører, Hans-Peter Uhl, siger til avisen Die Welt, at han godt kan forestille sig, at man indfører de seks måneder og sideløbende lægger pres på Bruxelles for at få gemmetiden bragt ned til tre måneder.

De færreste venter, at SPD og CDU/CSU når til enighed forud for regeringsgrundlaget, og at de to partier derfor vil meddele, at de træffer en afgørelse til foråret.

Efterretningstjenester beder om flere penge

De to tyske efterretningstjenester, Verfassungsschutz og Bundesnachrichtendienst, har ifølge Die Welt netop bedt om ekstra 500 millioner euro for at kunne styrke deres tekniske evner til at afværge spionage.

»Sikkerhed og beskyttende mod spionage får man ikke til nultarif,« siger præsidenten for Verfassungsschutz, Hans-Georg Maaßen, til avisen.

Og chefen for Bundesnachrichtendienst, Gerhard Schindler, supplerer:

»Vi har brug for den mest moderne teknik, så vi f.eks. kan opdage spionagesoftware og vira i tide, før de beskadiger kritisk infrastruktur i Tyskland,« siger han.

De to efterretningstjenester er meget opmærksomme på, at kravet kan være svært at kapere for mange i efterdønningerne på afsløringen af den amerikanske efterretningstjeneste NSAs massive overvågning verden over, heriblandt af Angela Merkels personlige mobiltelefon gennem antagelig ti år.

LÆS MERE