Risikoen for, at tropesygdomme som f.eks. malaria rykker fra Afrika og Asien til Danmark og de øvrige skandinaviske lande er stigende de næste 50 år. Årsagen er klimaforandringer, hvor det forventes, at temperaturen stiger yderligere.

Det viser ny forskning fra DTU Veterinærinstituttet, der i dag offentliggør resultaterne af computermodeller for, hvordan spredningen vil udvikle sig i de kommende år.

Forskerne konkluderer, at der er en klar risiko for mere smittespredning.

Ingen grund til panik

Det er især de lavtliggende områder langs den Botniske bugt i både Sverige og Finland, der vil blive berørt, mens det kølige sydlige Norge slipper billigt, vurderer forskerne.

Også i Danmark vil risikoen for tropesygdomme stige i takt med højere temperaturer.

- Men der er ingen grund til panik, understreger epidemiolog René Bødtker, DTU Veterinærinstituttet overfor b.dk.

- Det vigtigste er, at myndighederne løbende overvåger udviklingen og følger sygdommene, så man kan tage de nødvendige forholdsregler, fastslår René Bødtker.

En overvågning, som med den nye viden skal intensiveres.

- Der er ingen tvivl om, at resultaterne giver anledning til, at der skal skrues op for overvågningen, vurderer René Bødtker.

Når det gælder spredningen af malariamyg, kan myndighederne eksempelvis kortlægge det, de kalder for stikmyg og på den måde danne sig et overblik, hvis overvågningen på computere viser, det er nødvendigt. Det er blot én af de mange forholdsregler, de danske myndigheder kan tage.

Insektbårne sygdomme i Syderuopa

De sidste 10 til 15 år har der været flere tegn på, at insektbårne sygdomme rykker fra Afrika og Asien ind i Sydeuropa og videre nordpå. René Bødtker forklarer, at der de seneste år har været udbrud af Denguefeber, og også tropesygdommen chikungunya i Sydeuopa. Begge sygdomme rammer mennesker.

I Danmark, Sverige og Norge har der i 2007 og 2008 været udbrud af bluetongue, en virus hos køer, der spredes af mitter, som er meget små myg.

I de seneste år har der ligeledes været udbrud af dengue-feber i Sydeuropa, og også tropesygdommen chikungunya, der rammer mennesker. Ligesom der har været udbrud af husdyrssygdommen bluetongue hos får i Italien, Spanien og Grækenland. En sygdom, der normalt hører til i Afrika.

Ikke et nordisk skrækscenarie

- Vores modeller viser, at sygdommene spredes nordpå, når vi ser på de forventede temperaturstigninger. Potentialet for smittespredning bliver mere intenst og udstrækker sig over en længere periode om sommeren, når vi længere op i Skandinavien, forklarer René Bødtker.

Han forklarer, at der ikke er noget, der tyder på, at klimaforandringer i de kommende 50 år vil gøre insektbårne sygdomme til et uoverskueligt problem.

- Jeg ser ikke udviklingen som det store nordiske skrækscenarie. det er en risiko, vi selv kan håndtere. men det vil selvfølgelig medfører nogle ekstra udgifter i landbruget og sundhedsvæsenet.

Smøremiddel kan beskytte

De nye modeller kan bruges til at beregne, hvor mange dyr, der skal vaccineres for at forebygge udbrud i både landbruget og hos kæledyr.

- Vi kan nemt sætte modellerne til at advare os, når risikoen er særligt høj, og så må vi smøre os ind i et middel, der beskytter mod myg de få uger, det varer indtil risikoen falder igen, siger René Bødtker.

Han mener ikke, at der er noget i de nye beregningsmodeller som tyder på, at det behøver påvirke folkesundheden i Norden nævneværdigt, hvis man sammenligner med, hvilken risiko andre livsstilssygdomme udgør.