Topforskere advarer mod dommedagsprofetier: Vi overser det vigtigste ved kunstig intelligens

Kunstig intelligens er stormet frem, og frygten for den er stor. Men samtalen om ai bør egentlig handle om noget helt andet, mener en gruppe topforskere.

Serge Belongie leder et af Nordeuropas største centre for forskning i kunstig intelligens og er bestyrelsesmedlem i ELLIS. Niels Ahlmann Olesen

Samtalen om kunstig intelligens er fyldt med den slags dommedagsprofetier, som man kender fra futuristiske film, hvor maskinerne overtager magten og udrydder menneskeheden.

Men der findes mere konkrete risici ved ai (Artificial Intelligence), som bør adresseres lige nu og her. Det mener the European Laboratory for Learning and Intelligent Systems, ELLIS.