To vilde uger i rummet

På mindre end to uger i midten af juli blev vores verdensbillede betragteligt udvidet i kraft af sensationelle opdagelser i rummet. Vi retter teleskopet mod de begivenhedsrige dage.

Planeten ved navn Kepler-452b (th.) er lidt større end Jorden, men befinder sig lige midt i den potentielt livgivende såkaldte guldlokzone i optimal afstand fra sin sollignende moderstjerne. Der kan med andre ord sagtens være flydende vand på dens overflade og, muligvis, liv. Fold sammen
Læs mere
Foto: NASA

13. juli: Efter en rumrejse på ni et halvt år er NASA-rumsonden New Horizons cirka en million km fra dværgplaneten Pluto og sender langt det skarpeste portrætfoto nogensinde af himmellegemet tilbage til Jorden.

Det tager 44 minutter for sonden at overføre hele datamængden, men på grund af afstanden til Jorden på over 4,5 milliarder km går der over fire timer, før datapakken med billedet har rejst med lysets hastighed gennem rummet til et radioteleskop uden for Madrid.

14. juli: Det enestående portrætfoto af Pluto offentliggøres om morgenen og bliver øjeblikkeligt et hit på de sociale medier. Astrofysikere er dybt begejstrede over synet af den rødlige dværgplanets mangefacetterede overflade med en stor, hjerteformet slette. Kl. 13.49 dansk tid suser New Horizons forbi Pluto i en afstand af 12.500 km.

Fartøjets hastighed er næsten 50.000 km/t, så selve passagen varer kun et par minutter. Imens bruger rumfartøjet alle sine ressourcer på at måle den kemiske sammensætning af dværgplaneten og tage nærbilleder af dens overflade.

15. juli: Kort før kl. tre om natten dansk tid modtager NASAs kontrolcenter et bekræftende signal fra New Horizons om, at passagen er forløbet perfekt. Jubelen bryder løs.

I de følgende timer ankommer verdens første nærbillede af Plutos overflade. Forskerne forbløffes. Der er bjergkæder, formentlig af dybfrossen vandis, så høje som Alperne. Der er en kløft så dyb og mægtig som Grand Canyon. Og der er noget, der minder om sletter af frosne gasser som metan eller kvælstof.

Der vil gå 16 måneder, før alle målinger og billeder fra passagen er overført til Jorden. Men den sidste større brik i vores kort over solsystemet er begyndt at falde på plads.

20. juli: På et tætpakket pressemøde i Royal Society i London offentliggør den kørestolsramte og verdensberømte fysiker Stephen Hawking historiens mest ambitiøse forsøg på at få svar på det store og evige spørgsmål: Er vi alene i universet som intelligente væsner?

Den russiskfødte milliardær og iværksætter Yuri Milner har skudt næsten 700 mio. kr. i projektet, der i de kommende ti år skal sikre adgang til en række af verdens største radioteleskoper. Teleskoperne vil opfange svage signaler fra over en million stjerner og deres planeter, og man vil lade mennesker kloden rundt deltage i den intense jagt på mulige intelligente signaler i den enorme strøm af data fra kosmos.

»Det er på tide at finde svaret. Vi er levende. Vi er intelligente. Vi må have den viden,« siger Hawking.

Men han tilføjer, at vi ikke selv bør sende kraftfulde »her-er-vi«-signaler ud i rummet. For man kan aldrig vide, om andre derude vil være os venligt eller fjendtligt stemt.

20. juli: Europas rumagentur, ESA, må med beklagelse fortælle, at man ikke modtager livstegn fra kometlanderen Philae, der i november sidste år crashlandede på en bare fire km bred komet hele 400 millioner km ude i rummet.

Teorien er, at dens antenne og solpaneler er dækket af støv, som i stigende grad hvirvler af kometen, der aktuelt er ret tæt på Solen. ESA har dog stadig håb om en reetablering af kontakten.

21. juli: NASA offentliggør det første fulde portrætfoto i mere end fire årtier af hele vores blå jordklode i al sin pragt. Det første blev optaget fra Apollo 17 i 1972 og menes at være verdens mest reproducerede fotografi. Det nye billede er taget fra NASAs DSCOVR-satellit i en afstand af godt 1,5 millioner km fra Jorden.

22. juli: Rumnørder kloden rundt går i selvsving på de sociale medier, da NASA først på aftenen pludselig erklærer, at de vil offentliggøre en »meget stor meddelelse« om 24 timer. Har man fundet en planet med liv uden for solsystemet? Der gættes løs.

23. juli: Kl. 18 dansk tid udløses spændingen. På baggrund af nye data fra Kepler-satellitten mener NASA, at man har opdaget »Jorden 2.0« – den hidtil mest jordlignende planet uden for solsystemet.

Planeten ved navn Kepler-452b er lidt større end Jorden, men befinder sig lige midt i den potentielt livgivende såkaldte guldlokzone i optimal afstand fra sin sollignende moderstjerne. Der kan med andre ord sagtens være flydende vand på dens overflade og, muligvis, liv. Der er ca. 1.400 lysår ud til vores søsterplanet, hvor et år er stort set lige så langt som her hos os: 385 dage bruger Kepler-452b på et enkelt kredsløb om sin stjerne.

 

23. juli: Tre astronauter – en russer, en amerikaner og en japaner – skydes op til Den Internationale Rumstation ISS med en russisk Sojuz-raket fra Baikonour Kosmodrom i Kasakhstan. Opsendelsen er to måneder forsinket pga. sikkerhedsprocedurer, efter at en ubemandet Sojuz-raket med cargo til ISS styrtede ned efter opsendelsen i april. Samtidig offentliggør Europas rumagentur, ESA, at den danske astronaut Andreas Mogensens (billedet) længe ventede opsendelse fra Kasakhstan bliver udsat med én dag, fra 1. til 2. september i år.

24. juli: NASA modtager flere billeder fra Pluto, bl.a. af dens to små måner, Nix og Hydra, samt af et bølgende mønster, der ligner gletsjere i bevægelse på dværgplanetens overflade. Der er efter alt at dømme tale om »levende« gletsjere af frossen kvælstof.