Tilbage til fremtiden-sko lanceret

Nike lancerede i sidste uge de legendariske Nike Air Mag fra 80’er kultklassikeren Tilbage til fremtiden 2.

Nike Air Mags
Nike Lancerede i sidste uge skoene fra Tilbage til fremtiden 2. Fold sammen
Læs mere

”Great Scott!”

I kultklassikeren Tilbage til fremtiden 2 rejser Michael J. Fox’s karakter - Marty McFly – 30 år frem i tiden. I år 2015 møder han en verden med flyvende biler, svævende skateboards, hologrammer, robotter og alskens anden futuristisk teknologi.

Her fire år før virker det mildest talt urealistisk, at menneskeheden skulle kunne nå sådanne teknologiske fremskridt inden for de næste 4 år. Men i sidste uge så vi måske de første tegn, da Nike lancerede Nike Air Mag.

Skoene er en næsten tro kopi af de sko, som Marty McFly har på i anden del af tidsrejsetrilogien - komplet med lys i Nike-logoet. Skoen har dog ikke en selvsnørende funktion, selvom Nike for omkring et år siden tog patent på en sådan teknologi.

Lanceringen af Nike Air Mag er et led i en velgørenhedsauktion, hvor i alt 1500 par Nike Air Mag er blevet sat til salg på E-bay. Overskuddet går til Michael J. Fox-fonden, som arbejder for at finde en kur mod hjernesygdommen Parkinsons sygdom.

Der findes stadig enkelte åbne aktioner på E-bay, hvis du vil erhverve dig et par Nike Air Mags.