Telia-afgifter kan gøre net-TV dyrere

Telegiganten sender nu i Sverige regninger til Netflix og andre filmtjenester, som skal betale for at sikre, at kundernes film ikke hakker. Men regningen ender bare hos kunderne, siger kritiker.

Netfilmtjenester som Netflix er blevet voldsomt populære gennem de seneste to år og sluger nu en betragtelig del af internetkapaciteten. Arkivfoto: Preben Madsen, Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Preben Madsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nordens største telekoncern, svensk-finske Telia, er begyndt at sende en ekstraregning til populære netfilmtjenester som Netflix, HBO Nordic og Viaplay, fordi deres filmvisning sluger over halvdelen af Telias bredbåndskapacitet. Det kan i sidste ende betyde, at kunderne kommer til at betale mere for deres Netflix- eller HBO-abonnement.

Datamængderne på Telias bredbåndsnet vokser nu med 50 procent om året mod tidligere 30 procent årligt, og det er især de populære netfilmtjenester med Netflix i spidsen, som beslaglægger en stor del af trafikken.

Halvdelen af nettet er optaget af film

»Når det topper mellem klokken 20 og 22 om aftenen, udgør filmstreaming mere end 50 procent af den udnyttede bredbåndskapacitet i vores net. Det er dobbelt så meget som for et par år siden,« siger strategichef Freenasp Mobedjina fra Telias bredbåndstjenester til det svenske dagblad Dagens Industri.

For at undgå trafikpropper på nettet er Telia derfor begyndt at sende indholdsleverandørerne en ekstraregning mod til gengæld at garantere, at filmvisningen ikke hakker eller foregår med lange ventetider. Og det kan Netflix godt se en ide i, så man samtidig kan tilbyde film i højkvalitet.

»Man vil gerne kunne distribuere sine nye serier i fuld HD og er derfor parat til at samarbejde,« forklarer Freenasp Mobedijna fra Telia, som ikke tror, at det vil betyde højere priser.

Regningen går videre

Men præcis det frygter Marie Nilsson, som er administrerende direktør for konsulentfirmaet Medievision.

»Prispunktet, som er blevet etableret i Sverige i dag med 79 kroner om måneden for tjenester som Netflix og Viaplay, vil helt sikkert stige i fremtiden,« siger hun til avisen.

Viasats direktør, Niclas Ekdahl, er da også kritisk over for ekstraregningerne og mener, at alle ydelser på nettet bør leveres på samme måde til alle uden forskelsbehandling, den såkaldte netneutralitet.

»Vores generelle holdning er, at vi kan lide netneutralitet. Det virker forkert, at slutkunden ikke kan tilgå sit indhold med en god hastighed og i en god kvalitet,« siger han til Svenska Dagbladet.

Vil diskriminere positivt

Telia vil ikke fortælle, hvor stor ekstraregningen er.

Telias nye koncernchef, Johan Dennelind, slog forleden i et interview med Berlingske fast, at han ikke ser problemer i, at man kan få lov til at betale ekstra for en ekstra ydelse.

»Vi skal diskriminere positivt - sælge bedre tjenester til dem, der vil betale for dem, men garantere en kvalitet og en minimumservice til alle. Visse kunder vil betale - både vores egne slutkunder og indholdsleverandører - for at få bedre kvalitet eller højere hastighed. Det er en utroligt vigtig komponent i at bygge fremtidens internetsamfund uden at forskelsbehandle,« sagde Johan Dennelind.