Teknologien tager man da på

For tiden er der ekstrem hype om feltet af teknologier til at tage på – eller »wearable« teknologi. De har været undervejs længe, hvor for meget »sci-fi og alien-støv« har dæmpet interessen. Men nu begynder de at finde vej til hylderne - og her vil antallet blive ti gange flere over de næste fem år.

En kvinde tester internetselskabet Google briller på et museum. Fold sammen
Læs mere
Foto: GIUSEPPE CACACE / AFP PHOTO

De er allerede med alle vegne. De teknologiske dimser, hvorfra man er »på« og kan tjekke alt fra e-mail til hvor langt, man bevæger sig – og om det nu er langt nok.

Folk har for længst lært at opbevare dem i tasken, lommen eller på cyklen. Og nu skal de også tage dem på.

Det er i hvert fald på håndleddet, hovedet eller kroppen, flere producenter pt. satser på at få en plads med »smarte« ure, armbånd, briller og tøj. Senest har udviklingsprojekter vist, at også parykker og BHer kan blive »smarte«.

Forleden lød det i en prognose fra analysefirmaet Juniper Research, at der om fem år globalt vil blive leveret 130 mio. »smart wearable devices« til butikkerne – svarende til ti gange flere end i år.

Der findes i dag flere teknologier til at tage på. Det gælder de smarte ure, armbånd og briller, der har lånt funktioner fra smartphones som bl.a. det at sende mail, tage billeder, tracke hvad man foretager sig og blive guidet undervejs, som også kendes fra apps på mobilen.

En del af teknologierne er fortsat under udvikling, hvorfor mange detaljer kun er kendt på rygtebasis, mens andre producenter er flittigere til at lufte, hvor de er på vej hen.

Det gælder bl.a. internetselskabet Google med brillen Google Glass, som eks. gør det muligt at tage billeder, sende beskeder og finde vej. I handlen findes flere typer smarte ure, der også har lånt funktioner fra smartphonen. Herunder bl.a. Samsungs Galaxy Gear, Pebble Watch og Sonys Smartwatch. Derudover er der flere dimser - fra armbånd til ure - som på forskellig vis tager temperaturen på brugerens helbred. Eksempelvis de intelligente armbånd fra bl.a. Jawbone og Fitbit samt i feltet af mobilapps, hvor danske Endomondo i oktober meddelte om flere end 20 mio. brugere.

Og over det seneste par uger har prototyper og patentansøgninger fra Microsoft og Sony vist, at de lægger kræfter i udvikling af intelligente produkter som henholdsvis en BH og en paryk. Med begge dele er tanken, at de udstyres med sensorer, som kan opsamle data. Det gør, at eksempelvis BHen kan overvåge hjerterytmen og meddele om stress-indikationer.

Ifølge Juniper Research er mange tiltag dog forsat forbundet med grad af »nice to have« snarere end »must have«.

Samme vurdering kommer fra videncenter for ny teknologi Innovation Lab, hvor direktør Mads Thimmer henviser til, at »wearable devices« har været undervejs længe, men er blevet udfordret æstetiske samt forretningsmæssigt i forhold til at gøre dem holdbare og billige nok.

»Hidtil har vi set produkter, der har været lidt for »alien-agtige«, og mangel på en modtagelig for alvor på brugersiden. I dag ser vi billigere og mere udbredte teknologier, ligesom den ekstreme brug af sundhedsdata kan være med til at accelerere feltet og blive det første ægte gennembrud for »wearable connectet devices«,« siger Mads Thimmer.

Han tilføjer, at der hidtil især har været fokus på de mere løsrevne enheder som bl.a. ure og briller, men at integration af teknologien kommer mere i fokus. Der har gennem årene været eksempler på teknologi indbygget i jakker, strømper og andre beklædningsdele. I det felt er der ifølge Mads Thimmer fortsat udfordringer med, at der i takt med udviklingen på området, er risiko for, den indbyggede teknologi bliver forældet, før ejeren ønsker at udskifte sit produkt.

På forbrugersiden vurderer Liselotte Lyngsø, der er fremtidsforsker og partner i innovationshuset Future Navigator, at de er klar til at tage imod de nye teknologiske produkter, som hun betegner under kategorien »body hacking«.

I den forbindelse henviser hun i høj grad til de mange tilbud, der dukker op med funktioner, der kan hjælpe den enkelte med at tage bedre vare på sig selv og sit helbred.

»Vi kommer til at se tilbage på 2013 og tænke, at vi dengang havde noget, der hed viljestyrke, som vi prøvede at læne os op ad den. I stedet får vi en GPS til vores krop. Vi lever i en hverdag, der udfordres af stress, af krav om livslang læring og viden om, at vi helst skal bevæge os 30 min. om dagen - ellers kollapser vi. Derfor tager vi tracking-mekanismerne til os,« lyder det fra Liselotte Lyngsø.

Generelt henviser hun til, at den enkelte i dagligdagen gør sig ekstremt mange anstrengelser for at komme lidt længere på literen. Nu er turen kommet til kroppen, og det er der mange teknologiproducenter, som forsøger at få lov til at hjælpe med.

Der er ifølge Liselotte Lyngsø da også fortsat elementer, der udfordrer forbrugernes interesse for de nye typer af elektroniske enheder. Hun henviser bl.a. til, at der kan være spørgsmål i relation til, hvem der kan få adgang til de data, den enkelte opsamler - og at der eksempelvis har været internationale historier om, at helbredsdata på medarbejdere er blevet anvendt til at foretage forsikringsvurderinger af dem. Derudover kan der være en tendens til, at de personer, som er mest tilbøjelige til at tage de nye teknologier til sig, er dem, der i forvejen er aktive i forhold til måling og tracking af deres aktivitet – og at der dermed vil gå noget tid, før der sker en mere almen udbredelse.

Blandt de steder, der for tiden ses flere eksempler på nye produkter inden for teknologier til at tage på, er ifølge Mads Thimmer på de såkaldte »crowdfunding«-platforme, hvor der lægges projekter bl.a. relateret til udvikling af nye produkter ud, så folk kan vælge at donere et beløb hertil. De får typisk et eksemplar for det, og er dermed med til at sætte skub i de nye produkter. Pebble-uret er et eksempel på en af de helt store succeser på de platforme. Det blev udviklet med hjælp fra donationer på sitet Kickstarter. Platformene er også et af de steder, der ifølge Mads Thimmer bliver lagt op til udvikling af nye teknologier til at tage på bl.a. i forbindelse med opsamling og anvendelse af sundhedsdata inden for mange forskellige områder.

Trods det massive fokus er der sammenlignet med udbredelsen af mobiltelefoner fortsat tale om et lille marked. Ved udgangen af i år forventes det hos IT-analysehuset Gartner, at der er blevet leveret 1,81 mia. mobiltelefoner til forhandlere verden over.