Tegnene er tydelige, og forskere er optimistiske: Nu bliver coronapandemien snart afblæst

I næsten 1.100 dage har alle mennesker på kloden levet under et snærende sygdomsåg med betegnelsen pandemi. Nu peger næsten alt på, at åget snart letter, hvorefter verden går fra en rød til en gul alarmtilstand på coronaområdet. Ifølge sundhedsprofessor kan det muligvis allerede blive i april. Vi dykker ned i den interessante vifte af forklaringer.

11. marts 2020 blev en milepæl i såvel den nyere verdens- som danmarkshistorie.

For det var dagen, da Danmark lukkede ned i et omfang, der ikke er set siden Besættelsen, og det var dagen, da Verdenssundhedsorganisationen (WHO) udråbte covid-19 til en pandemi – til en verdensomspændende epidemi. Samt til historiens første af slagsen forårsaget af en coronavirus.