Teenagere bliver mindre aktive på Facebook

Hver dag tjekker 728 millioner internetbrugere det sociale netværk Facebook fra mobilen. Flere end en halv milliard gør det fra mobilen. Begge tal er i stigning, men nu lyder det for første gang også fra Facebook selv, at aktiviteten blandt de yngre teenagere begynder at falde.

Nu medgiver Facebooks selv for første gang, at den yngre del af teenagerne begynder at finde andre sociale tjenester end Facebook. Modelfoto: Iris / Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hver eneste måned vender 1,19 milliarder netfolk turen forbi Facebook. Dagligt er 728 millioner forbi, og de 507 millioner kommer fra mobilen. Målt på brugertal er der fremgang både dagligt, månedligt og fra mobile enheder hos det sociale netværk Facebook.

Alligevel er det teenagerne, som lige nu løber med opmærksomheden, når det gælder Facebook. Der har længe været forlydender om - og amerikanske undersøgelser, der tegner til, at den unge gruppe af internetbrugere er blevet træt af Facebook og begynder at foretrække andre sociale tjenester på nettet - som mikroblogtjenesten Twitter og chattjenesten Snapchat.

Og nu har det sociale netværk Facebook selv udtalt, at der altså er teenagere, som begynder at smække med dørene og se sig om efter andre græsgange på internettet.

Det var onsdag aften, efter Facebook havde præsenteret sit regnskab for tredje kvartal, som ellers blev godt modtaget på grund af selskabets forbedrede evne til at tjene penge på mobile platforme. Heri oplyste Facebook desuden, at det sociale netværk dagligt har 728 millioner aktive brugere.

Målt på månedsbasis ligger det tal på 1,19 milliarder aktive brugere. Dagligt tilgår 507 millioner brugere Facebooks fra mobile enheder, mens det på månedsbasis gælder 874 millioner.

Det er da også fra mobilannoncer, at Facebook i tredje kvartal har hentet 49 procent af omsætningen, der landede på 2,02 milliarder dollar i seneste kvartal.

Bredt på teknologimedier, - blogs og hos aktiemarkedets investorer nyhederne i første omgang da også modtaget af positive reaktioner, der fik aktiekurserne i eftermarkedet til at stige op over 15 procent. Men så begyndte Facebook selv at svare på, hvordan det gik med at holde fast i teenagerne. Og så rutsjede aktiekursen ned igen. 

Facebook taler om teenage-farvel

Det var selskabets finansdirektør David Ebersman, der på en telekonference om det netop annoncerede regnskab var den første fra Facebook, der satte ord på udviklingen i teenagernes engagement på Facebook.

»Det er et vanskeligt felt for os at måle… vi har udviklet andre analysemetoder… vores bedst mulige afsæt til at tale om unges forbrug er, at det blandt amerikanske teenagere var stabilt set fra 2. kvartal til 3. kvartal, men vi kunne se et fald i de daglige brugere delvist blandt yngre teenagere. Det er baseret på en tvivlsom signifikans… men vi ønskede at dele det med jer, fordi vi får mange spørgsmål om teenagere. Vi er fortsat tæt på fuld udbredelse blandt teenagere i USA,« lød ordene blandt andet fra David Ebersman ifølge amerikanske Business Insider, der livebloggede fra telekonferencen.

Teenagere finder nye tjenester

Undersøgelser har flere gange peget på tendensen med, at teenagernes internetvaner med sociale medier begynder at blive præget af andre tjenester en Facebook. Blandt andet fordi de er trække af de mange voksne på Facebook, som de føler begrænser deres muligheder, har en amerikanske undersøgelse fra analysefirmaet Pew Research Center tidligere vist. 

Der er da generelt også dukket en lang række af nye sociale tjenester op, som har held med at få fat i teenagerne. Eksperter i unges brug af sociale medier har tidligere forklaret, at teenagerne generelt er »firstmovere«, når det gælder at tage nye digitale tjenester til sig. Derudover begynder de at søge efter steder, de i højere grad kan have for sig selv. Et »de unges sted« eller et sted, de kan være lidt mere private, har forsker i unges brug af sociale medier på Aalborg Universitet Malene Charlotte Larsen tidligere forklaret over for b.dk.

Lige nu er det bølgen af billed- og videodelingsmuligheder, der tiltrækker opmærksomhed. Det sker med tjenester som Tumblr, Instagram og Vine. Samtidig har Snapchat fået teenagere med på en ny delevogn, der netop handler om at være lidt mere privat online. Ligesom amerikanske undersøgelser også har vist, at mange teenagere begynder at tage mikroblogtjenesten Twitter i brug.