Techgiganter vil fortælle om overvågning

Amerikanske teknologiselskaber som Google og Facebook beder den amerikanske regering om lov til at offentliggør antallet af henvendelser om udlevering af data til NSA. Også justitsminister Morten Bødskov skal forholde sig til spionsagen.

Edward Snowden er amerikaneren, der har lækket oplysningerne om den amerikanske efterretningsorganisation NSAs overvågning af internettet til to dagblade. Sagen har efterfølgende skabt protester - blandt andet her i New York tidligere på ugen, hvor en gruppe støtter gik på gaden og bakkede ham op. Arkivfoto: Mario Tama / Getty Images / AFP / Scanpix. Fold sammen
Læs mere
Foto: MARIO TAMA
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Google var først til tirsdag at offentliggøre en skrivelse til den amerikanske justitsminister Eric Holder, hvori søgemaskinegiganten beder om lov til at være mere åben om overvågning og fortælle om antallet af henvendelser vedrørende den nationale sikkerhed fra den amerikanske spiontjeneste, NSA.

Google er siden blevet efterfulgt af både Facebook, Twitter og Microsoft. Formålet er at lægge kortene på bordet og understrege, at selskaberne ikke blot uddeler data om brugerne. 

»Google har ikke noget at skjule. Googles tal ville klart vise, at vores efterlevelse af disse forespørgsler så langt fra svarer til de anmodninger, som vi får,« lyder det ifølge Financial Times fra Googles chefjurist David Drummond i et åbent brev til FBI og den amerikanske justitsminister.

Også i Danmark skal justitsminister Morten Bødskov (S) forholde sig sagen om overvågning af brugerdata hos de amerikanske internetselskaber. IT-ordfører for Enhedslisten, Stine Brix, har bedt justitsministeren om et skriftlig svar på, hvad han holdning til sagen er:

»Hvad er ministerens holdning til den form for overvågning foretaget via internetvirksomheders servere, som tilsyneladende foretages af NSA via Prism. Er overvågningen for vidtgående i forhold til privatliv, eller er overvågningen nødvendig?« lyder spørgsmålet fra Stine Brix.

Firmaer vil fortælle om henvendelser

De amerikanske selskaber har i den amerikanske lovgivning ikke ret til at videregive eksistensen af anmodningerne vedrørende den nationale sikkerhed. Og det gælder især retskendelser om brugerdata i relation til loven »Foreign Intelligence Surveillance Act«.

Googles forespørgsel går på at kunne offentliggøre antallet af henvendelser i selskabets beretning om gennemsigtighed. Facebook offentliggør ikke en gennemsigtighedsrapport, men meddelte tirsdag, at det ville selskabet gøre, hvis regeringen tillader, at der heri kan fremlæggelse antallet af anmodninger om data vedrørende den nationale sikkerhed.

Adgang til data hos ni internetselskaber

Udmeldingerne kommer i kølvandet på afsløringerne i Washington Post og The Guardian af, at de amerikanske efterretningsmyndigheder har direkte adgang til data som blandt andet e-mail, fotos, dokumenter, chat-udveksling og andre data, der er ligger lagret hos ni af USAs største internetselskaber som Facebook, Google, Apple, Skype og YouTube.

Det fremgik af tophemmelige papirer, som dagbladene havde fået fingre i, om programmet, der bærer kodenavnet PRISM - og er en del af et hemmeligt overvågningsinitiativ fra 2007.

Direktøren for den nationale efterretningstjeneste, James Clapper, har kaldt oplysningerne om PRISM for »misvisende« og siger, at avisdækningen rummer »utallige unøjagtigheder«, og advarer samtidig om, at den samtidige afsløring af, at myndighederne kan grave sig gennem alle indenlandske telefonsamtaler, truer landets sikkerhed.

Han har dog ikke afvist, at PRISM-programmet findes.

Efter afsløringerne var både Google, Facebook, Microsoft og Yahoo alle ude og benægte ethvert kendskab til eller involvering i PRISM, men har ifølge Financial Times erkendt, at de har udleveret data i overensstemmelser med retskendelser.