Taynikma - fantasy og manga i skøn forening

En anderledes medrivende og meget spændende læseoplevelse.

Taynikma er en helt igennem fantastisk interaktiv bog udviklet af ArtPeople App a/s. Appen bygger på den prisvindende actionserie af samme navn. Du drages ind i et helt særligt univers, hvor manga-tegneserien blandes med en fantasy-bog. Resultatet er en virkelig spændende bog som app.

Jeg vurderer målgruppen til at være barnet som går i 4. til 6. klasse. Så har du et barn, der ikke har den største lyst til at læse en helt traditionel bog af sig selv, er dette måske løsningen. Det tror jeg

Bøgerne, der er skrevet af Merlin P. Mann og Jan Kjær, handler om drengen Koto, der skal forsøge at sælge et gammelt arvestykke for sine forældre. En fortælling om sønnen, der vil gøre alt for at forældrene ikke bliver sat på gaden i den lille bjerglandsby. Dette leder ham til den skumle Mester Gekko, overnaturlige væsner, tyveknægte, skumle skurke og skattejægere i en by, hvor han tilsyneladende ikke kan stole på nogen. Koto selv viser sig at besidde skyggekraften, hvilket måske kan hjælpe ham på sin rejse.

Parallelt med fortællingen, der illustreres af nogle utrolig flotte manga-tegninger, skal læseren finde skjulte billeder og optjene medaljer. Lidt som Find Holger. I bunden af skærmen vises, hvilken del af tegningen du skal finde og trykke på. Tegningerne vises på en lille værktøjslinje, som du kan skjule ved at “skubbe” den ned med fingeren. Ved at finde tegningerne optjener du point til en medalje, når du har 4 medaljer (har læst 4 bøger), kan du få en bog gratis.

Funktionen med at man skal løse opgaver, mens man læser fungerer virkelig godt – og jeg er overrasket over, hvor stort et fokus jeg havde på både teksten og illustrationerne. Resultatet er en anderledes medrivende og meget spændende læseoplevelse. Det ville dog være smart med en oplæsningsfunktion, hvor ordene markeres – så de svage læsere også kan være med

Appen er som udgangspunkt gratis og første bog i serien følger med. Derefter kan du købe de efterfølgende bøger direkte fra appen til 36 kr. stykket. En ulempe vil mange måske mene, da barnet kan komme til at gøre ikke tilsigtede køb. Det er dog let at løse, ved at sætte begrænsninger til på sin telefon, og så behøver man ikke bekymre sig om det.

Appen kommer helt til sin ret på en iPad. Jeg vil næsten påstå, at det er genialt

Lad os få nogle flere apps som denne – og få skolerne til at indkøbe iPads, så er jeg helt sikker på, at vi nok skal få flere drenge og piger til at læse

Kan hentes i App Atore. Den første bog medfølger gratis, de resterende bøger kan købes for 36 kr.

Andre bøger i fra ArtPeople app i samme koncept, som bestemt også er værd at læse: Ben 10 Eventyr (jeg har tidligere anmeldt appen på mors-apps), Enyo og Ronal