Tavler afslører: For 5.000 år siden gik de også ned med stress

Nationalmuseet vil forevige en samling ældgamle skrifttavler fra Mellemøsten. Nogle af tavlerne er op til 4.500 år gamle – men viser dagligdagsproblematikker, som man også kender til i dag.

En af de kileskrifttavler, som skal tydes og fortolkes.Foto: Søren Greve & Troels Pank Arbøll Fold sammen
Læs mere

Vi er mere stressede end nogensinde, men det betyder ikke, at det er et nyt fænomen. I dag bruger vi koncepter som mindfulness, dyrker meditation, eller vi forsøger at blive bedre til at koble fra ved at slukke mobilen. I oldtidens Syrien brugte de magiske besværgelser og anti-hekseritualer til at stresse af og løfte presset fra skuldrene.

Postdoc Troels Pank Arbøll, Institut for tværkulturelle og regionale studier, Københavns Universitet

»Vi har breve fra købmænd, som er irriterede over, at deres varer ikke er ankommet, eller at de mangler betaling for varer, de har solgt.«


Det er kommet frem, efter at Nationalmuseet og Københavns Universitet er begyndt at scanne og tyde en stor samling kileskrifttavler fra Irak og Syrien. Nogle af dem er over 4.500 år gamle og skrevet på uddøde sprog som sumerisk, babylonsk og assyrisk.

Ifølge postdoc Troels Pank Arbøll, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, er det særligt interessant, at oldtidens mennesker tilsyneladende bekymrede sig om mange af de samme ting, som det moderne menneske gør. Meget af det handler om, hvordan man håndterer stress og ansvar i hverdagen.

Postdoc Troels Pank Arbøll, Institut for tværkulturelle og regionale studier, Københavns Universitet

»På mange måder minder det om en form for coaching eller anti-stress, så du ikke går helt ned over det ansvar, du har på dine skuldre.«


»Vi har nogle kileskrifttekster fra Syrien, som indeholder sådan et anti-hekseritual, som skal stoppe trolddom, der for eksempel er blevet rettet mod kongen. Det skal tilsyneladende modarbejde nogle negative indflydelser, og på mange måder minder det om en form for coaching eller anti-stress, så du ikke går helt ned over det ansvar, du har på dine skuldre,« siger han.

»Vi har også private breve, hvor de ofte skriver om meget lavpraktiske ting som følelser og bekymringer, som minder meget om dem, du og jeg også har. Det kan være et dødsfald i familien, eller at de mangler penge til et eller andet. Andre breve er fra købmænd, som er irriterede over, at deres varer ikke er ankommet, eller de mangler betaling for varer, der er solgt. Der findes et brev, hvor en dreng brokker sig over, at han ikke har nyt tøj, til når han skal starte i skole,« fortsætter han.

Oldtidens politik

Men det er ikke kun de helt lavpraktiske af hverdagens udfordringer, der fylder i teksterne. Selv om man endnu ikke har tydet alle tavlerne, håber Troels Pank Arbøll, at man kan få en bedre forståelse af de politiske konflikter og bekymringer, som prægede historiens første civilisationer, og som har været med til at forme nutidens civilisation.

»Vi har for eksempel breve, som kan hjælpe os med at forstå de politiske alliancer og intriger – det storpolitiske spil i civilisationens vugge – som også spiller ind i den større forståelse af de tidligste mennesker, vi kan spore i skriftlige kilder,« siger han.

Og selv om forskere i faget ikke nødvendigvis skal til at smide de gamle historiebøger i skraldespanden, kan de nyligt tydede tavler godt få betydning for forskningen på området fremover. På Nationalmuseet håber man, at tavlerne kan være med til at kaste nyt lys over de ting, man allerede ved – eller det, man tror, man ved.

»Nationalmuseets samlinger har relevans for forskere i Danmark og i hele verden, og vi stiller vores samlinger til rådighed for alle dem, der er interesserede. De her tavler kom ud i en international database og skal være tilgængelige for forskere, som kan bygge videre på eller skyde det ned, som vi allerede ved eller tror,« siger Anne Haslund Hansen, museumsinspektør og seniorforsker på Nationalmuseet.

Uddøde sprog

Nationalmuseet har kileskrifttavler på mange sprog, men særligt dem på sumerisk er interessante, fordi det er det tidligste kendte skriftsprog i verden. Det er uddødt, og der findes ingen sprog, som er direkte relateret til det.

»De allerførste tekster i verdenshistorien er skrevet på sumerisk, men det er et sprog, som vi ikke rigtig har direkte kendte paralleller til. Alligevel har forskerne en god forståelse af sproget, og hvad det betyder, så man kan sagtens oversætte det,« siger Troels Pank Arbøll.

Nogle tavler er mindre udfordrende, fordi man kan spore sproget i moderne sprog og rekonstruere, hvordan de lød ud fra »levende« sprog, siger han. Det er for eksempel babylonsk og akkadisk, som begge er uddøde i deres oprindelige form og ikke længere tales nogen steder i verden, men som lever videre i arabisk og hebraisk.

Projektet »Glemte skatte« er ledet af Nicole Brisch (Københavns Universitet) og viceleder Anne Haslund Hansen (Nationalmuseet) og er støttet økonomisk af Carlsbergfondet, Augustinus Fonden og Edubba Fonden.

Artiklen er lavet i samarbejde med journaliststuderende på Roskilde Universitet.