Sygehuse savner viden om operationer

Danske læger venter med spænding på resultaterne af en svensk undersøgelse, der skal klarlægge konsekvenserne af at operere børn for fedme. Overlæge på Hamlet anslår, at behovet i Danmark ligger på 10-15 operationer årligt.

Når Sundhedsstyrelsen og den danske lægestand tøver med at sætte knive i de allermest overvægtige børn, er det ikke, fordi de mener, det er farligt.

Det er snarere, fordi de ved for lidt, siger læge Jens Peter Kroustrup, der leder Adipositasklinikken på Aalborg Sygehus, hvor man årligt opererer 100 voksne for fedme.

»Vi har faktisk ingen helbredsmæssige begrundelser for at sætte de nuværende aldersgrænser, der hedder 20-60 år, for operationen i sig selv er ikke noget problem. Det er mere noget etisk, der har afgjort grænserne. Det med at lave noget permanent på et menneske, der hverken psykisk eller fysisk er udvokset. Blandt andet skal de opererede livsvarigt forsynes med ekstra vitaminer og mineraler. Samtidig ved vi ikke noget om konsekvenserne på længere sigt,« siger Jens Peter Kroustrup som forklaring på, at han som medlem af en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen sidste år var med til at sætte grænser både opadtil og nedadtil for fedmeoperationer i Danmark.

»Tænk, hvis de unge patienter kom tilbage 15 år senere og var frygtelig kede af det, de fik gjort engang. Vi ønsker, at de skal have prøvet at leve deres eget liv - at de eksempelvis har haft chancen for at spise anden mad end den, mor og far tilbyder,« siger han.

Alligevel mener både han og hans kollega på Privathospitalet Hamlet, overlæge Michael Støckel, at grænserne vil blive diskuteret fremover. Og de imødeser begge med spænding en række svenske forsøg med at fedmeoperere børn og unge.

Ingen nem udvej
Samtidig understreger de begge, at en fedmeoperation ikke bare er en nem udvej, når man er blevet ekstremt overvægtig.

»Det skal være en sidste udvej, når alle andre muligheder er undersøgt til bunds. Sådan en familie vil blive endevendt af både børnelæger og børnepsykiatere for at finde andre måder at få barnet ned i vægt på,« siger Michael Støckel.

»Men til sidst er der en gruppe børn, der er socialt isolerede. De deltager ikke i livet, men er kun derhjemme, hvor de spiser, og de begynder at få følgesygdomme som eksempelvis diabetes. Dem kunne man overveje at operere. Som det ser ud i dag, er det måske 10-15 stykker om året, men fedmeproblemet stiger voldsomt, og måske er vi kun lige i begyndelsen af det,« siger han.

I Danmark foretages fedmeoperationer på fem offentlige sygehuse, nemlig Aalborg, Århus, Odense, Glostrup og Hvidovre, samt på de to privathospitaler Hamlet og Mølholm. De fleste opereres på det offentliges regning, men nogle vælger at betale selv - eksempelvis fordi de ellers frygter en langsommelig og måske ydmygende vej igennem systemet.

Forening bakker op
Atter andre vælger at tage til udlandet for at blive opereret - eksempelvis med firmaet Cosmetic Travels Aps. Her siger direktør Atef E-Kher, at hans grænse går ved 18 år, men at en af de 100 patienter, han har sendt af sted til fedmeoperation i år, kun var 17.

»Men det var kun, fordi hendes læge tilrådede det, og fordi vi havde skriftlig tilladelse fra hendes forældre. Ellers vil vi ikke gøre det. Det skal være helt ekstremt, for det er en seriøs operation,« siger Atef Al-Kher.

Hos Adipositas-foreningen (adipositas betyder fedme, red.) kunne landsformand Nina Frahm, der blev fedmeopereret som 30-årig, godt tænke sig, at børn og unge kunne opereres. Men kun hvis det blev anbefalet fra lægelig side, og kun hvis operationen blev fulgt op af forskellig støtte til de fedmeopererede.

»Hvis jeg bare var blevet opereret som helt ung, kunne jeg have haft et normalt ungdomsliv - og ikke have haft alle de gener, jeg har i dag,« siger Nina Frahm.