Svensk politi kan nu også kigge med

Al tele- og datatrafik fra Danmark, som krydser grænsen til Sverige, kan fra nytår granskes af både politi og efterretningstjenester.

Så snart danske mobiltelefoner langs kysten forvilder sig til Sverige, må efterretningstjenesterne dér lytte med. Det samme gælder al tale- og datatrafik, som teleselskaberne sender via Sverige, selv om den går mellem to danskere i Danmark. Foto: Iris/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den stærkt omstridte lov, som giver Sveriges forsvars efterretningstjeneste lov til at følge med i al mobil- og datatrafik, som går over Sveriges grænser, er blevet udvidet, så nu også både rigspolitiet og efterretningstjenesten Säpo kan være med.

Den borgerlige svenske regering stemte onsdag sammen med Socialdemokraterne og Sverigedemokraterne og mønstrede dermed 272 stemmer mod 43 for at udvide den såkaldte FRA-lov (opkaldt efter Försvarets Radioanstalt) fra nytår. Eftersom en del mobil- og datatrafik fra Danmark stadig går via Sverige, er der dermed fri adgang til også at kikke med i den. Og efterretningstjenesterne og politiet må vel at mærke også gerne se på selve indholdet af det, der sendes rundt. Alle skal dog have en dommerkendelse.

Teleselskab koder trafikken

80 procent af al norsk internettrafik går via Sverige, og det norske datatilsyn har advaret om udvidelsen af FRA-loven, som blev indført i 2009. Det norske Post- og Teletilsynet har tidligere anbefalet alle nordmænd at tage forholdsregler til at beskytte følsomt indhold, som sendes til modtagere i udlandet, skriver den norske nyhedstjeneste Digi.no.

Al datatrafik fra kunderne hos teleselskabet »3« i Danmark går via Sverige, fordi »3« i Sverige altid har været storebror i familien.

»Al taletrafik forbliver i Danmark, men vore dataservere står i Sverige. Vi krypterer dog trafikken som standard, så hvis de skulle se indholdet, skulle de bede om at få en krypteringsnøgle, og det har de aldrig gjort. Vor fornemmelse er, at loven ikke er lavet af interesse for Danmark. Vi var meget bekymrede, da den oprindelige lov trådte i kraft, men da vi krypterer trafikken, har de ikke adgang til informationer om danske kunder,« siger Stine Green Paulsen, kommunikationschef hos »3«, til B.dk.

»3« har ingen planer om at flytte trafikken til Danmark, da der er stordriftsfordele ved at dele systemerne i Sverige.

Et skridt i den forkerte retning

»Det indebærer, at det bliver meget mere omfattende, og at mange flere kan aflyttes. Det er et skridt i den helt forkerte retning. Derfor modsætter vi os det,« siger rigsdagsmedlem Jens Holm fra Vänsterpartiet, som sammen med Moderata Samlingspartiet stemte imod.

De kræver i stedet, at en kommission gør rede for, hvorfor der er behov for en ny FRA-lov.

»Formålet er, at sikkerhedspolitiet og rigskriminalpolitiet lettere skal kunne få strategiske oplysninger om blandt andet international terrorisme og anden grov kriminalitet, som har forbindelse til andre lande, og som kan true vigtige, svenske interesser. Sikkerhedspolitiet og rigskriminalpolitiet skal følge samme regler, som gælder for den øvrige signalaflytning,« hedder det i Riksdagens beslutning.

TDC, Telia og Telenor er i færd med at undersøge for B.dk, hvor meget dansk trafik der går via Sverige.

Danmark indførte 15. september 2007 den hidtil største overvågning af danskerne. Siden da er danskernes brug af enhver form for telefoni og Internet blevet logget, og alle data lagret i et år, så myndighederne - med en dommerkendelse i hånden - kan få adgang til oplysningerne med en times varsel. Det kræver dog, at den mistænkte forbrydelse er af særligt alvorlig karakter.