Svaret er 126

Nu har vi (næsten) fanget Higgsbosonen, der forklarer hvorfor partikler har vægt eller masse. Det ændrer ikke på, at solen står op, og ting falder ned. Men det samler rummet.

Den kæmpemæssige partikelaccelerator LHC har endnu ikke formået at løse gåden om skabelsen af Universet. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det kollegiale sweepstake om Higgsbosonen blandt fysikere på Niels Bohr Institutet afsluttes egentlig først til næste jul. Men bookmakeren ved allerede, at hans egen indsats er tabt:

- Jeg gættede på 137. Det er forkert, men i det mindste gættede jeg ikke på, at den slet ikke findes, siger forskningslektor ved Niels Bohr Institutet Troels C. Petersen, der arbejder med ATLAS-eksperimentet ved den store partikelaccelator i CERN, hvor man leder efter den gådefulde Higgs-partikel.

I dag bekræfter CERN og Niels Bohr Institutet, at Higgspartiklen med altovervejende stor sandsynlighed vil blive fundet inden næste jul. 

CERN offentliggjorde klokken 14 på baggrund af resultater fra ATLAS og det konkurrerencde Higgseksperiment CMS, at Higgspartiklen med stor sikkerhed findes, og at dens vægt er 126 GeV.

- Jeg oprettede et kollegialt væddemål om vægten og eksistensen af higgsbosonen, og nu har jeg en så stor stak kuverter liggende med to gæt og en beskeden indsats, siger Troels C. Petersen, der efter pressemødet i eftermiddag vil prøve at forklare, hvorfor higgsbosonen er så spændende. Eftersøgningen af den formår gang på gang at skabe store overskrifter, selv om folk uden en lang uddannelse i partikelfysik reelt står uden en jordisk chance for at indse storheden.

Vi kan dog lære udenad, at Higgspartiklen er den hidtil bedste forklaring på, hvordan partikler får masse eller vægt, og at er en nødvendig del i fysikkens standardmodel, som er en slags teorien om alting, der forklarer hvordan universet fungerer. 

Higgs-eksperimenterne ved LHC-acceleratoren har skullet svare på to spørgsmål: Hovedspørgsmålet var at afgøre, om Higgsbosonen overhovedet findes. Det væddemål er nu tippet over i tårnhøje odds for, at det gør den, så fysikkens standardmodel skal ikke skrives om.

- Vi har også ladet gæster på instituttet være med i væddemålet, og der er faktisk en kuvert fra en nobelpristager i stakken. Han har spillet imod eksistensen af  higgspartiklen,  siger Troels C. Petersen, der også ved, at der findes mindst ét rigtigt svar i bunken, hvis vægten af higgsbosonen vitterlig bekræftes i løbet af det næste års tid.

Det andet store spørgsmål omkring higgspartiklen var hvad den så vejer, hvis den findes.
Vægten af higgspartiklen er det sidste af de 17 tal i standardmodellen, vi ikke kender endnu.  Svaret vil formentlig vise sig at være 126.
 
Nærmere betegnet 126 GeV, som står for gigaelektronvolt, en enhed der i partikelfysikken bruges til at angive vægten af partikler. 1 elektronvolt  er den energi, man får, når en elektron accelereres over 1 Volt. En proton vejer en milliard gange så meget, 1 Gigaelektronvolt, og higgsen viser sig nu formentlig at veje 126 gange så meget som de protoner, den springer ud af, når de smadres sammen.

Der er slet  ikke løbet data nok i søen i den store partikelaccelerator til at vægten eller tilstedeværelsen af Higgspartiklen er endeligt bevist, så det er ikke en opdagelse, fysikerne fejrer. Til jul næste år ventes eksperimenterne at have givet et mere endeligt svar.

Og at kende den nøjagtige vægten rokker mest ved vores selvopdattelse. Det fuldender vores opfattelse af, hvordan universet fungerer.

- Hvis vi havde bevist, at Higgsbosonen ikke findes, skulle vi for alvor ud og tænke om igen. Det havde faktisk været et mere spændende resultat. Men selvom tyngdekraften ikke er velbeskrevet, så ændrer den større indsigt i Higgsbosonen ikke noget fundamentalt, siger Troels C. Petersen.