Succesinstruktør bifalder piratkopiering

Manden bag Game of Thrones, David Petrarca, mener, at TV-seriens store succes - og indtjening - i høj grad skyldes de mange ulovlige downloads.

Tredje sæson af Game of Thrones har premiere 31. marts. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den populære TV-serie Game of Thrones har snart premiere på sin tredje sæson. Den anmelderroste serie har vundet en række store priser, men det var samtidig verdens mest piratkopierede TV-serie i 2012.

Det ser instruktøren David Petrarca dog ikke nogen problemer i. Faktisk mener han, at det er en stor del af årsagen til, at serien stadig eksisterer i dag.

Downloads skaber hype

Ved en paneldebat på Perth's Writers Festival i Australien i weekenden sagde Petrarca, at de ulovlige downloads ikke har nogen negativ betydning. Han mener rent faktisk, at serien tjener meget mere på den »buzz«, piratkopieringen skaber, end de eventuelle tab, som de måtte føre med sig.

»Det er sådan serien overlever,« sagde han til forsamlingen ifølge den australske avis The Age.

Læs også: Intet er for fantastisk til tv

Petrarca hentyder til den hype, der skabes omkring serien, fordi så mange ser den og snakker om den. Han mener, at det på sigt fører til, at folk køber et abonnement hos HBO, som finansiere serien.

Lang ventetid

Den amerikanske film- og TV-serietjeneste HBO, der kom til Norden i december, står bag produktionen af serien. På verdensplan har HBO 60 millioner abonnenter, og det er via disse, at storproduktioner som Game of Thrones bliver finansieret.

Finansieringen betyder dog samtidig, at HBO holder serien for sig selv i lang tid, inden den sælges videre til andre TV-kanaler. Dette peges på, som en af hovedårsagerne til, at serien bliver piratkopieret så meget, som den gør.

Den lange ventetid var også årsagen til, at den norske TV-kanal NRK forleden opsagde aftalen med HBO.

Petrarca mener, at succesen bag serier som Breaking Bad, Sons of Anarchy og Mad Men – ud over deres fantastiske historier og produktion – primært skyldes, at seerne selv kan bestemme, hvornår de vil se hvert afsnit.

En trailer til den kommende tredje sæson kan ses nedenunder:

Læs også: HBO Nordic efterlader godt førstehåndsindtryk

Læs artiklen på hardware.no

Oversat af Janus Bødker.