Succes eller skuffelse? Det vigtigste resultat af klimatopmødet fandt muligvis sted, før mødet gik i gang

Ikke mere snak – nu er det tid til handling. Så klart var budskabet fra både FNs generalsekretær og de mange demonstranter, der verden over var på gaden, inden klimatopmødet begyndte i New York.

Verden over var millioner gået på gaderne og gået i forbøn til fordel for klimaet. Her i London. Fold sammen
Læs mere
Foto: Hannah McKay/Ritzau Scanpix

Det skortede ikke på ambitioner op til det FN-klimatopmøde, der fandt sted hen over weekenden og mandag. António Guterres, FNs generalsekretær, havde krævet handling og navngivet mødet i New York derefter: Climate Action Summit 2019. På selve mødet fremhævede António Guterres, at verdens lande er bagud i duellen mod »klimakatastrofen«, men at det stadig er muligt at vinde kampen.

»Dette er ikke et snakkemøde om klimaet – der er blevet talt tilstrækkeligt. Dette er heller ikke et forhandlingsmøde om klimaet, for man kan ikke forhandle med naturen. Det er et klimahandlingsmøde,« sagde António Guterres fra talerstolen i FNs hovedsæde.

Og måske de vigtigste skridt for klimaet ikke var de skridt, der blev taget inde i bygningen, eller skridt, der blev taget i løbet af weekenden.

Spørger man Jens Mattias Clausen, klimapolitisk rådgiver ved Greenpeace, og John Nordbo, der arbejder for Care Danmark og tidligere har været klimachef i Verdensnaturfonden, fremhæver de begge fredagens massive demonstrationer som det vigtigste.

Ifølge Jens Mattias Clausen sender fredagens demonstrationer, der fandt sted over det meste af verden, og hvor millioner af mennesker anslås at have deltaget, et særdeles stærkt budskab til politikerne.

»Det vigtigste i forbindelse med klimatopmødet var muligvis det, der fandt sted fredag, inden møderne gik i gang. Jeg tror, det er afgørende, at de politiske ledere kan se, at der er et massivt folkeligt krav og mandat til at rykke på klimaet,« påpeger Jens Mattias Clausen.

Den klimapolitiske rådgiver får opbakning af John Nordby, der kalder fredagens demonstrationer for en af de største mobiliseringer af unge nogensinde.

»Dette lægger helt klart et pres på politikerne. Det bliver spændende at se, hvad det kan føre til,« siger John Nordbo.

Det grønne trekløver

Ud over demonstrationerne har John Nordbo især hæftet sig ved, at fronterne mellem de store lande er trukket skarpere op i klimaspørgsmålet, og at den finansielle sektor lader til at gå til stålet i højere grad, end den har gjort tidligere. Det er ikke perfekt, men John Nordbo betegner alligevel mødet som en succes samlet set – ikke mindst i lyset af de lave forventninger, han tidligere på året havde til klimatopmødet.

Han fremhæver blandt andet Kinas udmelding om, at Kina vil forsøge at sænke udledningen af drivhusgasser med op mod 12 milliarder ton om året, og at Indien har givet tilsagn om at øge mængden af vedvarende energi i landet med 175 gigawatt frem mod 2022. Den kinesiske reduktion skal ifølge Reuters primært ske gennem løsninger som nye skove.

Til sammenligning er Danmarks samlede udledning af drivhusgasser ifølge Danmarks Statistik 48 millioner ton CO2-ækvivalenter beregnet efter den metode, man anvender i forbindelse med aftaler i EU- og FN-regi. Til sammenligning forventes den nyindviede havmøllepark ved Hvide Sande, Horns Rev 3, at have en kapacitet på 407 megawatt – det svarer til 0,407 gigawatt.

»Vi har et potentielt grønt trekløver med EU, Indien og Kina. De er der ikke endnu, de har endnu ikke givet hinanden håndslag på det, og deres udmeldinger er forsigtige, men de kan trække det i den rigtige retning,« siger John Nordbo.

Mindre positiv er Jens Mattias Clausen. Ud over den folkelige bevægelse har han svært ved at se, hvad mødet reelt har rykket:

»Når man tænker på, at FNs generalsekretær har udtalt, at landene skal lægge handlinger på bordet, og at dette skal være andet og mere end snak, er det ikke mange lande, der reelt bringer nyt med sig, eller som er klar til at gøre dét, klimaudfordringerne kræver. Og det er skuffende.«

Ja, forandringerne vil ske langsomt

Ved mødets afslutning mandag offentliggjorde António Guterres ét af de mest håndgribelige resultater af klimatopmødet. 77 lande havde nu tilsluttet sig ambitionen om, at de i 2050 skulle have en nettoudledning af drivhusgasser på nul. Blandt landene var Tyskland.

Det er en udmelding, som Jens Mattias Clausen fra Greenpeace hilser velkommen, men det er ikke noget, han falder i svime over. Han så hellere, at de politiske ledere bandt sig til klimamål, der ikke befandt sig tre årtier ude i fremtiden.

»Det er de kommende fem til ti år, der er afgørende, hvis vi skal nå at forhindre de mest katastrofale konsekvenser af klimaudfordringerne. Så selv om det er godt og vigtigt, at de sætter en retning, ville jeg gerne have hørt mere om de kortsigtede mål og ambitioner,« siger Jens Mattias Clausen.

Over for Ritzau har Jens Hesselbjerg Christensen, der er klimaprofessor ved Københavns Universitet, fremhævet, at man er nødt til at acceptere, at forandringerne på klimaområdet til tider går langsomt.

»Man kan ikke bare love guld og grønne skove, for vi er lige vidt, hvis det alligevel ikke bliver indfriet.«