Studier kan nu gennemføres på kun engelsk

Engelsk bruges i stigende grad i undervisningen på universiteterne. På RUC i Roskilde er det muligt at blive kandidat uden at blive undervist på dansk. Kritikere frygter for dansk sprog.

Danske studerende på Roskilde Universitetscenter (RUC) kan i dag gennemføre hele deres uddannelse og blive kandidater uden at blive undervist på deres modersmål.

Dermed er RUC godt i gang med at opfylde sin målsætning om at kunne tilbyde undervisning udelukkende på engelsk til alle studerende, selvom de er født og opvokset i Danmark og læser på et dansk universitet.

På samme måde har Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet (KU) en målsætning om, at der bliver undervist på engelsk på alle relevante kandidatuddannelser i 2010, mens Det Juridiske Fakultet på KU i 2012 vil tilbyde undervisning på engelsk til kandidatstuderende i mindst halvdelen af alle fag.

Engelsk bliver i stigende grad brugt som undervisningssprog på universiteter og videregående uddannelser i Danmark. Bl.a. også på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Aalborg Universitet. Det har fået politikere til at tale om egentlige sproglove, og sprogfolk til at tale om alvorlige sprogtab.

Men de studerende er tilsyneladende ikke så bekymrede. Ifølge rektor Poul Holm på RUC er der mange danskere, der vælger at blive undervist på engelsk.

»Det er populært. Det giver dem kompetencer til arbejdsmarkeder i hele verden, og det giver dem mulighed for at arbejde i internationale virksomheder herhjemme,« siger han.

Poul Holm understreger dog, at undervisning på engelsk er et alternativ til undervisning på dansk. Altså kan de studerende selv vælge, hvilket sprog de vil undervises på.

Foreløbig bliver der tilbudt undervisning på såvel engelsk som dansk på de tre basisuddannelser på RUC, mens det indtil videre er muligt at blive undervist i engelsk eller dansk på omkring halvdelen af de 30 overbygningsuddannelser.

»Ambitionen er at kunne tilbyde engelsk på de fleste studieretninger,« forklarer Poul Holm.

Der vil dog være undtagelser. F.eks. er det ikke logisk at blive undervist på engelsk i tysk, fransk eller dansk.

Ifølge Poul Holm satser RUC også på engelsk for at lokke udenlandske studerende til.

»Ud af de cirka 9.000 studerende er omkring 1.000 udlændinge. Engelsk er et konkurrenceparameter. Det er nødvendigt for at tiltrække dem. Det er derfor, de kommer her,« siger han.

Går det her ikke ud over dansk som videnskabssprog?

»Nej, vi udbyder jo undervisning parallelt. Det betyder, at vi udbyder videnskabeligheden på to sprog. Dermed styrker vi også dansk som videnskabssprog,« mener Poul Holm: »Vi kommer til at se endnu mere undervisning udbudt på engelsk herhjemme. Det har vi som samfund brug for, hvis vi skal klare os i den internationale konkurrence. Vi har brug for alle de kvalificerede medarbejdere, vi kan få.«

Bekymring for dansk
Der er altså ikke tale om et såkaldt domænetab, mener Poul Holm. Dansk bliver ikke fortrængt som videnskabssprog, sådan som sprogforsker Pia Jarvad fra Dansk Sprognævn ellers når frem til i bogen »Det danske sprogs status i 1990’erne – med særligt henblik på domænetab« fra 2001. Hun mener, at »det danske videnskabssprog stagnerer og dør ud« inden for naturvidenskab og teknik. Hun henviser bl.a. til, at så godt som alle forskningsartikler fra Forskningscenter Risø bliver offentliggjort på engelsk.

Formanden for Modersmål-Selskabet, Bent Pedersbæk Hansen, kalder det »en farlig tendens«, at der bliver undervist mere og mere på engelsk på videregående uddannelser. »Selvfølgelig skal akademikere være i stand til at kommunikere med deres udenlandske kollegaer, men de allerfleste kommer altså til at have deres virke på dansk,« siger han.

Han frygter, at det danske sprog bliver forsømt, og han mener, at det er op til politikerne at sikre dansk som et akademisk og videnskabeligt sprog.

»Det er alt for vigtigt til, at det er noget, universiteterne alene skal bestemme,« lyder det fra Bent Pedersbæk Hansen.

Flere partier er i de senere år kommet med forslag til at sikre det danske sprog, og for godt et år siden kom Dansk Folkeparti med et udspil til en sproglov. Forslaget endte med, at regeringen nedsatte et sprogudvalg, og det vil i løbet af en måneds tid komme med en rapport om det danske sprog.

Formanden for sprogudvalget, professor Jørn Lund fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, vil ikke løfte sløret for rapportens indhold.

Han siger dog, at »det er fornuftigt, at studerende tager noget af deres uddannelsesforløb på engelsk«. Derfor er han også tilhænger af det, han kalder en parallelsprogsstrategi på universiteterne.

»Vi har brug for, at vi kan begå os på engelsk,« understreger han:

»Men hvis universiteterne ligefrem afskaffer dansk som undervisningssprog, så går de for langt. Det er ikke til at komme udenom, at de danske universiteter er betalt af det danske samfund, så det kan blive forsynet med kvalificeret arbejdskraft. Langt de fleste kandidater skal ud i samfundet og varetage opgaver som gymnasielærere, dommere eller praktiserende læger. De har primært et behov for at kunne tale om faglige emner med danskere på dansk.«