Studerende tror horoskoper er videnskab

Et nyt studie afslører, at amerikanske universitetsstuderende tror på astrologi og mener, at der er tale om rigtig videnskab.

Overraskende mange amerikanske studerende tror på astrologi, altså at stjernernes og planeternes placering på himlen har en direkte indflydelse på hvert enkelt menneskes liv. Fold sammen
Læs mere
Foto: EUROPEAN SOUTHERN OBSERVATORY/ES

De findes i ethvert kulørt blad med respekt for sig selv: Horoskoper, der er baseret på pseudovidenskaben astrologi, som påstår at stjernernes og planeternes placering på himlen har en direkte indflydelse på hvert enkelt menneskes liv.

Astrologi er uvidenskabelig, bla fordi den ikke gør brug af en videnskabelig metode. Alligevel tror mange højtuddannede mennesker på astrologien, og mener, at den er videnskabeligt funderet. Det viser et nyt studie, der er gennemført i USA.

I studiet er i alt 10.000 naturvidenskabs-studerende ved University of Arizona i Tuscon gennem 20 år blevet bedt om at udfylde et spørgeskema på bestemte tidspunkter i løbet af deres studietid.

Spørgeskemalet stillede de studerende over for en række faglige spørgsmål angående deres viden om naturvidenskab og naturvidenskabelige forskningsmetoder. Derudover skulle de studerende beskrive deres opfattelse af astrologi og andre pseudovidenskaber.

Undersøgelsen viste bl.a., at hele 78 procent af de studerende opfattede astrologien som ”meget videnskabeligt” eller ”en form for videnskab”. Selv blandt studerende, der havde læst i flere år, var der mange, der var positivt indstillet over for astrologi.

Resultatet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Astronomy Education Review.

»Hidtil har der været en generel opfattelse af, at en tro på astrologi var ensbetydende med, at den pågældende person ikke havde nogen videnskabelig belast. Men vores studie viser, at det ingenlunde hænger sådan sammen. Der er tydeligvis mange unge med videnskabelig indsigt, der har hang til astrologi,« konstaterer Hannah Surgarman fra Institut for Astronomi ved Arizona Universitet i Tuscon og hendes kolleger i den videnskabelige artikel.

Mennesker elsker ros og hader kritik

Fundet af det store antal ’tilhængere’ blandt universitetsstuderende kom som noget af en overraskelse for forskerne, og da de ikke umiddelbart havde nogen forklaring på fænomenet, gik de på jagt efter et svar i psykologiens verden. De gennemtrawlede alle videnskabelige publikationer inden for psykologi med håb om at forstå, hvorfor mennesker med dedikation til naturvidenskab også kunne have en svaghed for astrologi.

Den mest oplagte grund til at tro på astrologi er ifølge den videnskabelige litteratur den såkaldte ’Barnum Effect’, som er opkaldt efter den berømte amerikanske gøgler P.T. Barnum. Effekten dækker over, at mennesker generelt har en tendens til at opfatte diffuse og overordnede beskrivelser såsom 'nogle gange er du social, andre gange er du mere reserveret' som værende detaljerede og præcise.

Barnum-effekten er ikke kun tydelig blandt folk, der har sympati for astrologiens væsen, men har også gennemslagskraft blandt skeptikere - især hvis horoskopet omtaler personen positivt. Det viser et studie, der blev gennemført i 1989.

Skeptikerne i studiet var mere tilbøjelige til at kalde en beskrivelse for nøjagtig, hvis de fik fortalt, at det udleverede horoskop var deres eget, og de blev venligere stemt over for astrologien, hvis udsagnene i horoskopet var positive og flatterende.

»Mennesker har en tendens til at huske positiv feedback, som bekræfter deres eget selvbillede, mens de hurtigt glemmer negative udsagn. Dette giver et finderpeg om, hvordan astrologien oprindeligt er opstået, og hvorfor den har fået fodfæste,« pointerer Hannah Sugarman og hendes kolleger i den nyligt publicerede videnskabelige artikel.

Stress åbner os for det alternative

Trangen til at bekræfte sig selv er ikke det eneste, der opmuntrer til at træde ind i astrologiens univers. Stress er også en stærk drivkraft, fastslår forskerne. Fortravlede perioder med kaos og usikkehed gør nemlig folk mere åbne over for astrologi, fordi den kan skabe en illusion af at have kontrol over livet.

Forskerne henviser bla. til et studie fra 1998, hvor man havde interviewet elever på hhv. et kursus i astrologi og tysk.

Forskerne udspurgte deltagerne på begge hold, hvorvidt de på det seneste havde oplevet livskriser såsom skilsmisse, arbejdsløshed, overgangsalder eller økonomiske problemer.

Det viste sig, at kursisterne på astrologiholdet generelt havde oplevet flere kriser end eleverne på tyskholdet. Elever fra tyskholdet blev ydermere spurgt, om de interesserede sig for astrologi. Dem, der gjorde, havde også generelt oplevet flere kriser, end de andre på holdet.

Astrologien er en overlevelsesstrategi
Astrologien kan ifølge forskerne også bruges som en slags lykkeamulet eller maskot, som mange bærer på sig, når man f.eks. skal til jobsamtale.

Folk, der bruger astrologien som en slags lykkeamuletter, gør det ’for en sikkerheds skyld’. Hvis den virker, så er det fantastisk – hvis ikke, så er det lige meget, for en tro på astrologi kræver ingen tid, anstrengelser eller penge, påpeger forskerne.

Forskerne mener, at man kan finde en god forklaring på denne strategi ved at dykke ned i evolutionspsykologien. De henviser til, at dyrs og menneskers chance for at overleve stiger, hvis man er i stand til at opdage reelle sammenhænge mellem forskellige objekter i omgivelserne som f.eks. at røde edderkopper er giftige.

Tabet ved at se sammenhænge, som i realiteten ikke findes, er til gengæld lille – f.eks. er der ingen skade sket, hvis man tror at blå edderkopper også er giftige, selv om de ikke er det. Til gengæld vil det være fatalt, hvis man er ude af stand til at opdage nogen sammenhænge og eksempelvis opfatter røde edderkopper som harmløse, selv om de rent faktisk ER giftige.

»Mennesker er fra naturens hånd født mistænksomme og til at se konspirationer og har dermed også en indbygget tilbøjelighed til at tro på astrologi,« fastslår forskerne.

Amerikanere ignorerer den videnskabelige metode
Videnskab.dk har forelagt studiet for den danske professor i psykologi Anders Gade fra Aarhus Universitet for at høre, om han har en forklaring på, hvorfor så mange unge amerikanere tror på astrologi.

»Det er et spørgsmål til evig undren, men man kan konstatere, at det er et normalt menneskeligt fænomen set i lyset af, at der er så mange, der tror på det. Hvad man så vælger at tro på, er kulturelt betinget. I USA er der også mange andre former for overtro, som hyppigt optræder i normalbefolkningen. Behovet for at tro på alternative, uvidenskabelige forklaringer er større derovre end herhjemme,« siger professor Anders Gade.

Han fortæller, at en betydelig andel af den amerikanske befolkning f.eks. tror på, at verden blev skabt for blot 6000 år siden eller at Jesus blev undfanget på magisk vis uden at der var kontakt mellem en mand og en kvinde. Herhjemme kommer trangen til at bruge alternative forklaringer mere til udtryk i brugen af alternative, udokumenterede behandlinger af f.eks. kræft.

»At falde for den slags alternative forklaringsmodeller hænger også sammen med en særlig personlighedsstruktur, hvor man har en tilbøjelighed til at tillægge kræfter i naturen en hensigt og har en tendens til at mistolke, hvad andre vil. Dertil kommer psykiske lidelser såsom tvangstanker og skizofreni. Her beskytter en videnskabelig uddannelse kun lidt,« siger han.

Astrofysiker efterlyser mere uddannelse
Forskernes ambition med studiet er ellers netop ar ruste undervisere til en mere målrettet undervisning i de naturvidenskabelige fag hele vejen op gennem uddannelsessystemet.

Forskernes håb er, at resultatet kan give undervisere i naturfag en idé om, hvor de med fordel kan sætte ind i undervisningen for at komme de unges tro på astrologi og andre pseudovidenskaber til livs og erstatte den med en naturvidenskabelig måde at tænke på - da astrologien oprindeligt sprang ud af astronomien er undervisning i netop dette fag et oplagt sted at sætte ind.

Astrofysiker Steen H. Hansen fra Dark Cosmology Centret på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet er også overbevist om, at det er vejen frem, og jo før man kan sætte ind med mere målrettet undervisning, des bedre.

»Det er meget alvorligt, hvis børn og unge også herhjemme begynder at tro på den slags, for det gør noget ved den måde, de tænker på. Hvis de ikke kan holde fakta fra ikke-fakta, så kan alle og enhver bilde dem alt muligt ind. Så vil selv det at skulle vælge det sundeste brød i Brugsen eller at købe den mest miljøvenlige bil hos en bilforhandler blive en uoverkommelig udfordring,« siger Steen H. Hansen.

Han synes studiet er tankevækkende.

»Det interessante er, at den handler om intelligente mennesker, der på universitetet lærer at tænke sig om - men de mangler tilsyneladende at lære noget helt fundamentalt, nemlig at bruge den videnskabelige metode og at forholde sig kritisk til deres omgivelser. Uden den kompetence får man det svært,« siger lektor Steen H. Hansen.

INFOshop: Her er Danmarks bedste skoleguider

INFOshop: Studerende om deres privatøkonomi og job

Tilmeld dig Tech & Videns ugentlige nyhedsbrev - og få det hver torsdag!