Stort gennembrud i polarforskning: Det vrimler med liv under isen

Forskere har fundet tusindvis af mikrober 800 meter nede i Sydpolens iskappe. Fundet kan pege på liv i andre ekstreme miljøer på Jorden - og i rummet.

Det første billede fra bunden af Whillans-søen, der ligger under Sydpolens iskappe. Fold sammen
Læs mere
Foto: NASA
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Selvom det umiddelbart lyder paradoksalt, har forskerne længe påstået, at der er liv i et af klodens mest ugæstfri miljøer - nemlig dybt under Sydpolens enorme ismasser.

Nu har et amerikansk forskerhold ved navn WISSARD boret 800 meter ned gennem isen og kan for første gang definitivt bekræfte, at der er liv. Det skriver Videnskab.dk, hvor du kan se billeder fra den spændende ekspedition

Faktisk myldrer det med små mikrober, som lever af at spise sten.

»Opdagelsen er en milepæl for polarforskningen,« skriver geologen Martyn Tranter ved University of Bristol i en kommentar.

»Det er en stor bedrift, at man har udført det eksperiment,« siger professor MSO i astrobiologi Kai Finster ved Aarhus Universitet.

Læs også på Videnskab.dk: Afsindigt flotte billeder: Bakterier skal inspirere arkitekter

Det er første gang, man kan vise, at økosystemer eksisterer i det mørke isnende kolde miljø, og det mere fantastiske er, at man ved, at der under Sydpolens iskapper findes et enormt system af søer og floder, som nu må anses for at være smækfyldt med liv.

»Det er meget spændende, at man både genetisk kan se, hvem det er, der bor dernede, og se på deres stofskifter hvad det er de laver,« siger professor Minik Rosing ved Statens Naturhistoriske Museum i København.

Læs også på Videnskab.dk: Antarktis indtages af varmeelskende bakterier

Selvom Antarktis er Jordens koldeste område, hvor isen i gennemsnit er 1,9 kilometer tyk, og temperaturer er målt helt ned til -89C, har forskerne gennem de seneste fire årtier opbygget en forståelse af, at der under isen findes store vidtstrakte ferskvandssøer og floder.

Via blandt andet radar-overflyvninger og seismiske målinger, har forskerne møjsommeligt kortlagt flydende vand under 55 procent af iskappen. Man kender i dag til næsten 400 søer under isen.

Det amerikanske hold fokuserer på den mindre Whillans-sø, som er nemt tilgængelig og kan belyse de sandsynlige forhold under det mest af isdækket, fordi den er forbundet til andre søer via floder og kanaler.

Læs også på Videnskab.dk: Når gletcherne forsvinder rykker bakterierne ind

For at komme ned gennem isen, bruger forskerne et varmtvands-boresystem, der varmer isen op og smelter et hul på 60 centimeter i diameter.

Det smeltede vand cirkuleres konstant gennem filtre, der fjerner partikler mindre end bakterier, vandet stråles med UV-lys, som smadrer DNA, og endelig pasteuriseres vandet ved 90 grader.

Og så skete det: I februar, efter 5 dages ekspedition og cirka 800 meter nede i isen, begyndte blege sedimenter at tone frem på ekspeditionens kameraskærm.

Læs også på Videnskab.dk: På jagt efter enzymer på Nordpolen

I prøverne fra vandet fandt forskerne et mylder af små encellede organismer - ca. 13.000 celler pr. milliliter - som med skannings-elektron-mikroskop viste sig at være i adskillige kendte bakterieformer: Kugler, aflange klumper og buede pølseformer.

For at bestemme, hvem der lever dernede, kortlægger forskerne DNA for at afsløre slægtskaber. Dermed fandt de et rigt sammensat bakteriesamfund med mindst 3.931 forskellige medlemmer.

Det imponerende er, at forskerne faktisk ikke bare kan beskrive, hvem der lever dernede, men også hvordan de lever, og hvad de lever af. Det kan de ud fra ioner og gasser, som er blevet opløst i vandet.

Læs også på Videnskab.dk: Står mikroorganismer bag huler på Mars?

Forskerne har dermed åbnet et spændende vindue til et mikrobielt samfund, som øjensynligt lever under store dele af Sydpolens iskapper og potentielt også kunne guffe klipperne under isgletchere andre steder.

De foreslår faktisk, at lignende miljøer kunne findes i rummet for eksempel under skorpen på Mars eller Jupiters ismåne Europa.

»På en måne som Europa har man et tykt isdække, og under det formoder man, at der kan være vand,« siger Kai Finster.

»Der kan faktisk foregå en masse, vi ikke kan få øje på, men når vi så borer igennem, kan vi finde sådan en type økosystem dernede,« siger han.