Store forsøgsdyr er vigtige i forskning

Det kan have store konsekvenser, hvis forskere nøjes med at teste ny medicin på en enkelt dyreart. Store dyr kan vise sig at være et vigtigt supplement til museforsøg ved forskning i Alzheimers, mener en forsker.


Grise og andre store dyr kan være et godt supplement til museforsøg ved forskning i Alzheimers sygdom. Erfaringer viser, at man ikke altid kan overføre resultaterne fra museforsøg direkte til mennesker. Fold sammen
Læs mere
Foto: HEINZ-PETER BADER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I dag kan medicin kun udsætte symptomerne ved Alzheimers sygdom i cirka et år, men desværre ikke bremse sygdommen, og de fleste patienter er døde efter 7-10 år.

Der er brug for gode dyremodeller, som forskerne kan bruge til udvikling af medicin mod Alzheimers sygdom.

Forsøgsdyr udvikler ikke spontant Alzheimers sygdom, men man kan indsætte gener, der disponerer for sygdommen.

Transgene forsøgsdyr

Det har forskere siden 1990’erne gjort i de såkaldte transgene mus, som blandt andet har fået indsat det svenske dobbeltmutation (se boks), der hos mennesker giver Alzheimers sygdom i en ung alder.

Der eksisterer i dag adskillige transgene musemodeller for Alzheimers sygdom.

I nogle modeller bliver hjernens amyloid-precursor-protein nedbrudt til peptidet beta-amyloid, der langsomt bliver ophobet i såkaldte plaques (se boks). I andre musemodeller bliver der ophobet såkaldte tangles inde i neuronerne.

De transgene mus udvikler dog generelt kun svagere mentale symptomer end mennesker.


Vaccinationsforsøg endte i katastrofe

Selvom beta-amyloids rolle i Alzheimers sygdom ikke er endelig afklaret, er det en oplagt behandlingsmulighed at vaccinere mod dette peptid.

Ideen er, at lade kroppens immunforsvar selv bekæmpe beta-amyloid og dermed stoppe sygdomsudviklingen.

De første forsøg med vaccination af transgene mus i 1990’erne var da også særdeles succesfulde:

Vaccinen kunne stoppe plaques-udviklingen i gamle mus, og den kunne forebygge dannelsen af plaques i unge mus. Tilsyneladende var der ingen nævneværdige bivirkninger forbundet med behandlingen.

Museforsøg kunne ikke overføres

Mange forskere mente forståeligt nok, at man stod over for et gennembrud i behandlingen af Alzheimers sygdom.

Vaccination blev derfor afprøvet i patienter med Alzheimers sygdom.

Desværre udviklede nogle af forsøgspersonerne alvorlige neurologiske symptomer, og enkelte døde af hjerne- og hjernehindebetændelse.

Forsøget blev derfor stoppet i 2002. De positive resultater fra museforsøg kunne altså ikke direkte overføres til mennesker.

Stordyrsmodeller under udvikling

Det mislykkede vaccineforsøg var et stort tilbageslag for den dyreeksperimentelle forskning i Alzheimers sygdom. Der var stillet alvorlig tvivl om modellernes brugbarhed.

Et af problemerne ved vaccinationsforsøgene var, at man gik direkte fra mus til mennesker.

Vaccinens sikkerhed var godt nok først blevet testet i raske mus, kaniner, marsvin og primater, men de transgene mus var de eneste sygdomsmodeller, som man havde testet vaccinen på.

I de fleste andre situationer prøver man nye behandlinger af på flere forskellige dyremodeller, og kun hvis det giver samstemmende positive resultater i flere dyrearter, afprøver man behandlingen i patienter, men sådanne dyremodeller manglede for Alzheimers sygdom.

Hjerneskanninger nemmere på store dyr

Derfor er der siden 2002 arbejdet på at udvikle nye dyremodeller for Alzheimers sygdom.

Særligt stordyrsmodeller, som grise og hunde, ville være fordelagtige, da det er nemmere eksempelvis at foretage hjerneskanninger, når hjernerne ikke er alt for små.

Danske forskere har udviklet en transgen grisemodel, som er ved at blive testet. Grisemodellen svarer til de transgene musemodeller, men er altså udviklet på en helt anden dyreart.

Vi er også ved at undersøge, om der blandt ældre demente hunde findes individer med beta-amyloid-holdige plaques i hjernen. Demens er et velkendt fænomen hos små hunderacer, men det er ukendt, om hundes demens skyldes Alzheimers sygdom.

Immunisering måske på vej

Siden det fejlslagne forsøg med vaccination af Alzheimers patienter, har der været undersøgt flere nye vacciner, men indtil videre uden at det har ført til det helt store gennembrud.

Siden det fejlslagne forsøg med vaccination af Alzheimers patienter, har der været undersøgt flere nye vacciner, men indtil videre uden at det har ført til det helt store gennembrud.

Et af problemerne er at aktivere immunforsvaret, som typisk er svagere hos ældre mennesker.

I 2002 blev det vist, at patienter med Alzheimers sygdom har færre antistoffer mod beta-amyloid end jævnaldrende raske personer.

Det gav ideen til, at man måske kan immunisere patienterne med antistoffer. Forhåbningerne er endnu engang store.

Fortsat behov for dyremodeller

Der er fortsat brug for troværdige dyremodeller i den prækliniske udforskning af nye behandlinger mod Alzheimers sygdom.

Alzheimer-vaccinen var historien om, at det kan være farligt at tro, at resultater opnået i museforsøg umiddelbart kan overføres til mennesker.

Der er således brug for, at resultaterne fra museforsøg først undersøges i andre forsøgsdyr, før de afprøves i patienter med Alzheimers sygdom.