Stor PS4-test: Fjerde gang blev lykkens gang

I dag udkommer den længe ventede PlayStation 4. Berlingskes spilekspert Thomas Conradsen glæder sig over designet af ny spilkonsol. Selv om der ikke er mange nyskabelser i maskinen, så er kvalitetsløftet fra PlayStation 3 betragteligt.

Berlingskes anmelder og spilekspert Thomas Conradsen under anmeldelsen af Sonys fremragende PlayStation 4. Han garanterer, at hverken barn eller baby blev beskadiget af flyvende controllere eller voldelige billeder under testen. Foto: Niels Meilvang. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jeg cykler ad Vesterbrogade, da jeg for femte gang denne morgen bliver råbt an af en granvoksen mand.

»HEY, DU! STOP LIGE,« befaler den cirka 30-årige familiefar og fortæller sin lille datter, at hun skal stå stille ved grønthandlerens æblestativ, så hun ikke bliver kørt over. Lettere paf rækker jeg hånden i vejret, bremser og parkerer cyklen ud for ham. Han har spottet papkassen på mit cykellad. »PS4«, står der på den.

Artiklen fortsætter under tv-vinduet

»For satan, mand. Det er jo den nye PlayStation. Er den fed?« spørger han forventningsfuld. For femte gang denne morgen (en gang i trappeopgaven, tre gange i børnehaven og nu midt på gaden) begynder jeg at forklare om den maskine, der har stået i min stue og tryllebundet familien de seneste to uger. I løbet af de sidste halvanden kilometer ind til redaktionen stopper yderligere tre nysgerrige væsener mig. Alle hankøn mellem 10 og 50 år. Alle med - undskyld klicheen - julelys i øjnene.

Men er den så fed?

Det første man lægger mærke til ved Sonys ny spilkonsol er faktisk dens slanke former. Den er mindre end samtlige versioner af både Xbox 360 og PlayStation 3, som den direkte afløser. Trods størrelsen er den forholdsvis tung. Plasten - både det matte og det skinnende - er af høj klasse. Designet er dybt originalt med sin skrå front og den lange lysende diode, der løber hele vejen langs midten af konsollen. Lyset skifter farve alt efter, om maskinen er i dvale, afvikler spil eller viser film.

Skandinaviske træk

Personligt synes jeg, PS4 er voldsomt lækker rent fysisk. Den er udviklet i Japan og samlet i Kina, men den får mig alligevel til at tænke på de designs, danske virksomheder ustandseligt eksporterer til omverdenen i form af møbler eller elektronik: Simpel, strømlinet, elegant. Men tag ikke blot mit ord for det. Min kæreste roste den øjeblikkeligt. Hun kaldte PS4 »den flotteste spilkonsol«, hun nogensinde har delt stue med. Og tro mig: Hun er blevet tvunget til at leve med samtlige udgivne konsoller i løbet af de seneste 12 år.

Nu med idiotsikring

Den simple elegance fortsætter på det tekniske plan, og PlayStation 4 er idiotsikret. Der er kun de fem mest nødvendige ind- og udgange bagpå (herunder strøm, billed, net og lyd) og blot to USB 3.0-sticks fortil. Overskueligheden trives også i boksens styresystem. Modsat de elendige, uoverskuelige, tekstbaserede menuer i forgængeren, kan alle nu navigere rundt boksens mange digitale muligheder. Eneste problem er, at selve hovedmenuen faktisk er for simpel og derfor bliver overfyldt og besværlig, hvis man ikke jævnligt rydder op i den. Alle ens installerede programmer dukker nemlig op her.

Særdeles støjsvag

Også med hensyn til konsollens lydniveau har Sony gjort sig umage. Under film hører man kun bluray-skivens små, hidsige svirp, når den indlæser, men konsollen er praktisk talt stille, når den afspiller. Under spil bliver maskinen varm, men blæserne, der køler den lille potente fyr, er effektive og stille nok til, at det ikke irriterer nævneværdigt. Det mest imponerende er, at strømforsyning er indbygget i boksen. Den kommende ærkerival - Microsofts Xbox One, der udkommer i 2014 - har en ekstern strømforsyning, ligesom der var tilfældet med Xbox 360.

Klasse-controller

Men hvor selve boksen er fremragende designet, så er controlleren det egentlige mesterværk. Og det er helt essentielt, for det er dén, vi spillere kommer til at sidde med i utallige timer de næste mange år. Kvalitetsfornemmelsen er langt højere, end det var tilfældet ved forgængerens legetøjsagtige ditto. Og så ligger den slet og ret bedre i både mit fuldvoksne greb, men også i hænderne på de børn, tweens og teenagers, jeg kunne støve op til denne test. Knapperne og sticks sidder logisk placeret og leverer den helt rigtige feedback. En fornøjelse.

Der er også blevet plads til nyskabelser på controlleren. Der er en »share«-knap til dem, der øjeblikkeligt vil dele deres spilmæssige bedrifter på de sociale medier. Er man til den slags, fungerer det upåklageligt. Og i controllerens midte finder vi en lille berøringsfølsom plade (a la dem man styrer musen med på en bærbar computer). Det er særligt smart, når man bruger maskinen til at udforske internettet, og ­mon ikke spiludviklerne kommer til at få fikse idéer med denne styreform? Bagpå sidder en lysende diode. Den tjener et formål med hensyn til PlayStation-kameraet (der skal tilkøbes og ikke er testet her). Uden kameraet er den blot noget pop. I bedste fald ligegyldig i værste fald synsforstyrrende.

Masser af muskler

At maskinen rent fysisk er veludført, er dog også nødvendigt. Ikke nok med, at den skal kæmpe om spillernes gunst mod mægtige Microsofts kommende Xbox One, så er spilmarkedet stadig en af underholdningsbranchens største markeder. Forgængeren PS3 er per 3. november i år solgt i 80 millioner eksemplarer. Et mulehår efter konkurrenten Xbox 360. PS3 ejes af flere end 400.000 danskere.

Rent teknologisk hviler der også et stort ansvar på disse efterfølgere, for det var PS3 og Xbox 360, der i 2006 introducerede os for spil i HD-kvalitet. Og PS3’en er netop nu danskernes foretrukne afspiller af bluray-film. Opløsningen på spillene flytter sig fra 720p til 1080p, men den visuelle forskel - og det teknologiske spring - virker ikke helt så dramatisk som for syv år siden. For spil- og film-connoiseurs som jeg, gør kvalitetsløftet dog en betragtelig forskel. Jeg nyder straks de ekstra detaljer og ikke mindst de udglattede linjer i grafikken, som den lille spilcomputer har overskuddet til at levere.

Dette års gigant-succes, »Grand Theft Auto 5«, var et grafisk højdepunkt på Xbox 360 og PlayStation 3. Men de aldrende maskiner kæmpede med at afvikle det. Spillet så ved første øjekast flot ud, men når det bevægede sig, ­fremstod det flimrende i nærmest epilepsi-fremkalde grad. PS4 derimod har et smukt, roligt billede med en høj opdateringsfrekvens på samtlige lanceringsspil. Det lover godt for de næste år. Men modsat en klassisk pc, man kan opgradere løbende, så vil også denne maskine om 4-5 år begynde at virke altmodisch rent teknologisk. Og det flimrende (eller sagt med et teknisk term: manglen på anti aliasing) vil vende tilbage.

Selve kvaliteten af spillene er desværre ikke overdådig på dette tidspunkt. Som du kan læse i minianmeldelserne andetsteds på siden, er niveauet pænt uden at være prangende. Men de skal nok komme, disse killer-apps, som storspillene kaldes blandt nørderne. Sony og deres samarbejdspartnere har i hvert fald udgivet dem med jævne mellemrum siden den første PlayStation blev udgivet 1995.

Spillernes konsol

At give en karakter til et stykke spritnyt elektronik, der formentlig får en livscyklus på 5-7 år, er komplekst. For der er så mange ubekendte med hensyn til udviklingen af spil, streamingen af film samt de sociale medier indvirkning på vores underholdsningsvaner fremover. Det føles vagt, at Sony undlader at tage nogen som helst chancer med denne maskine. Der er satset på simpel kraftfuldhed frem for innovation. Her er ingen trang til at være den »ultimative underholdnings-maskine«, som Microsoft ønsker Xbox One bliver.

PS4 er først og fremmest en spilkonsol, der »tilfældigvis« også excellerer som film- og serieafspiller. Konsollen er - som Sony selv påstår i reklamerne - en maskine til spillerne, til gamerne. Set i det lys er der ingen tvivl om, at missionen lykkedes. PS4 er et teknologisk pragtstykke med sin lynhurtige hardware, de støjsvage blæsere, den ny, »voksne« controller, selve designet og den beskedne introduktionspris som de absolutte højdepunkter. Løftet, hardware af denne kaliber afgiver, tvinger med nød og næppe karakteren op på fem stjerner.

Den ny generation længe leve!

Og kom så med Xbox One.