Staten skruer ned for overvågningen af vores privatliv

Logning. Justitsminister Karen Hækkerup erkender, at den syv år lange registrering af danskernes brug af internet ikke kan bruges til noget, og ophæver den om få dage. Telebranchen overvejer nu, om den vil kræve erstatning.

Snart slutter den massive overvågning af danskernes internettrafik - den virker nemlig ikke. Arkivfoto: Iris/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danmarkshistoriens største overvågning slutter allerede i næste uge, når justitsminister Karen Hækkerup (S) ophæver kravet om den stadig mere svulmende indsamling af oplysninger om alle danskeres brug af internet, fordi den har været nyttesløs. Men hun udelukker ikke, at der kan komme noget andet i stedet.

Ministeren besluttede kort inden et åbent samråd i Folketingets retsudvalg mandag eftermiddag at ophæve den del af den omfattende logning, som har stået på siden september 2007, og som i 2013 indsamlede 3.500 milliarder oplysninger om danskerne – 40 gange mere end forventet – eller 621.975 registrering om hver eneste dansker fra nyfødt til olding.

Internetoplysningerne, der reelt blot er stikprøver af data, som sendes mellem computere og telefoner med netforbindelse, udgør omkring 90 procent af alle disse data.

EUs øverste juridiske myndighed, EU-Domstolen, afgjorde 8. april, at selve grundlaget for, at al brug af fastnettelefoner, mobiltelefoner og internetforbindelser bliver bogført som led i terrorbekæmpelsen, er ugyldigt, og siden er presset på politikerne vokset for at få stoppet dataindsamlingen.

Overvågning for millioner

I en 30 sider lang redegørelse fastslår Justitsministeriet, at de danske regler samlet set ikke strider mod EUs charter om grundlæggende rettigheder, men at internetdataene – som Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, kalder »en stor overvågningscentral af alle danske borgere« – er stort set ubrugelige. Derfor ophæver Karen Hækkerup nu allerede i næste uge denne del af logningen, og så skal Folketinget til efteråret drøfte den samlede overvågning.

For der samles fortsat oplysninger ind om danskernes brug af telefoner samt al elektronisk post. Det er udelukkende de sider, man besøger på nettet, som ikke længere skal logges.

»Det afgørende er ikke, at vi handler hurtigt, men at vi handler rigtigt og ordentligt. Og selvfølgelig skal vi sikre, at indsamlingen ikke går videre, end hvad der er nødvendigt. Den måde, som det lige nu er pakket på, virker ikke. Det betyder ikke, at det ikke kan skrues sammen på en anderledes måde en anden gang, men vi kan ikke opklare de ting, vi gerne ville, og derfor er det bedst at ophæve reglerne,« sagde Karen Hækkerup på samrådet i retsudvalget.

Hun afviser ikke, at man kunne finde på noget, der virker, men aflæser de politiske udmeldinger som, at det næppe bliver nemt at få igennem.

Overvågningen har kostet 200 millioner kroner at etablere og koster årligt tele- og internetudbydere i Danmark 50 millioner kroner at holde i luften, fordi alle oplysninger skal gemmes forsvarligt og kunne udleveres – mod en dommerkendelse – med en times varsel til politi og efterretningstjeneste.

Telebranchen overvejer nu, om den skal kræve erstatning af staten.

»Det er selvfølgelig et spørgsmål, som vi må overveje. Nu skal vi først glæde os over, at proportionaliteten er tilbage som et relevant kriterium i overvågningsdebatten. Jeg er meget tilfreds med, at justitsministeren nu tager konsekvensen af den ubrugelige logning,« siger Jakob Willer, der er direktør i telebranchens organisation, Teleindustrien i Danmark.

Retssag må forventes

Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, som havde indkaldt til samrådet, roser ministeren men fastslår, at EU-dommen slet ikke handler om internetlogningen men om den omfattende telelogning, som fortsætter.

Karen Hækkerup slår dog fast, at Danmark – i modsætning til EU-reglerne – har fastsat klare regler for, hvornår der må kigges, hvor længe oplysningerne må gemmes, og hvad der skal til for at få adgang til dem – nemlig at der er tale om en alvorlig forbrydelse.

Flere politikere med den konservative retsordfører Tom Behnke i spidsen spurgte på samrådet gentagne gange, hvordan det kan være, at Justitsministeriet igen og igen havde fortalt retsudvalget, at både politi og PET fandt oplysningerne meget brugbare, når de nu ophæves, fordi de ikke kan bruges. Karen Hækkerup fremhævede dog, at ministeriet allerede i en rapport fra 2012 konkluderede, at netop internetoplysningerne var »stort set uanvendelige«.

Chefjuristen i tænketanken CEPOS, Jacob Mchangama, noterer sig også, at den massive registrering af tele- og internetdata ikke stoppes helt, og han forventer en retssag for at få afklaret, om de nuværende regler om telelogning er forenelige med EUs charter.

Retsudvalgets formand, Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), så gerne gemmetiden på de resterende oplysninger sat ned fra de nuværende 12 måneder til måske tre måneder. Karen Hækkerup bekræfter, at det kan Folketinget selv beslutte at ændre på, når man til efteråret skal drøfte logningen.