Stadig store IT-forsinkelser i staten

Det kniber fortsat med at få styr på de statslige IT-satsninger, især de gamle, der både bliver dyrere og trækker ud. Men også flere nyere IT-projekter får det røde lys.

Der er stadig rødt lys på en række statslige IT-projekter, som hverken overholder tidsplanen eller budgettet. Arkivfoto: Andrea Comas, Reuters/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: ANDREA COMAS
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Staten slæber fortsat rundt på en række IT-lig i lasten, hvor gamle projekter er kørt af sporet penge- og tidsmæssigt, men trods øget kontrol lykkes det heller ikke at få nyigangsatte IT-projekter til at køre efter bogen.

Det fremgår af den halvårlige opgørelse, som Digitaliseringsstyrelsen under Finansministeriet har udsendt. Heri gives der rødt, gult og grønt lys til hvert enkelt projekt, og de røde lys springer i øjnene.

Op til 17 måneder forsinket

Navnlig hænger de ældre IT-projekter i bremsen. Selv om det er lykkedes at få afsluttet 14 af de 27, er det kun en tredjedel - nemlig fire af de 13 tilbageværende -, der overholder tidsplanen og budgettet og kan hente de planlagte gevinster hjem. Seks projekter har rødt lys, og tre har gult. Der er tale om forsinkelser på helt op til 17 måneder i Sundhedsministeriets danske vaccinationsregister, mens Forsvarsministeriets HJV-projekt til Hjemmeværnet er blevet 13,3 millioner kroner dyrere som de mest udstikkende fra rapporten.

Alle er de sat i gang før 2011, hvor der blev indført en øget kontrol for at forhindre, at IT-projekter løb løbsk, som det er set med det daværende Amanda-system og senest med det lukkede Polsag-system til politiet, som aldrig nåede at komme i brug og lukkede efter at have koster over en halv milliard kroner.

Alle statslige IT-projekter til over 10 millioner kroner og programmer over 60 millioner kroner skal hvert halve år indrapportere, hvordan det går, så politikerne kan få et samlet overblik.

Kritiske fagfolk på banen

Samtidig er der indsat et IT-projektråd, som består af en række fagfolk med IT-indsigt uden for staten, typisk direktører, der fungerer som statens vågne øjne og skal stille kritiske spørgsmål til de projekter, som de følger.

Det har ikke fuldtud løst problemet. Af de 17 IT-projekter, som kører og er sat i gang efter 2011, har de fem rødt lys, mens to har gult lys. Det er i begge grupper flere advarselslamper end for et halvt år siden, selv om det samlede antal projekter er vokset fra ti til 17.

Tilsammen er IT-projektrådet kommet med 196 anbefalinger, hvoraf kun syv ikke er blevet fulgt.

For ambitiøse tidsplaner slår igen

Det er frem for alt forsinkelser, der er problemet.

»Status for første halvår 2013 viser, at seks ud af syv røde og gule trafiklysmarkeringer stammer helt eller delvist fra forsinkelser i tidsplanen. Det er rådets vurdering, at forsinkelserne ofte skyldes for ambitiøse tidsplaner,« skriver formand Mogens Pedersen og næstformand Birgit Nørgaard i deres afrapportering, hvor de samtidig undrer sig over, at forsinkelserne ikke samtidig gør udgifterne større.

Der er rødt lys til Miljøstyrelsens digitalisering af miljøgodkendelser og tilsyn, til Skats mini-one-stop-shop og digitalisering af selskabsskatten (DIAS), til Banedanmarks Tema2 og til Rigspolitiets Prüm-fingeraftryksprogram og gult lys til Banedanmarks Mobil datafangst og Mobilt kontrolskema samt til Skats Værdipapir 2012-projekt.

Rådet hæfter sig også ved, at der mangler samtænkning og samarbejde mellem myndighederne, så man f.eks. sammenligner priser, udveksler udbudsmateriale og opsamler erfaringer - gode som dårlige. Og så undrer rådet sig over, at der »trods politisk fokus på at digitalisere og effektivere arbejdsgange i den offentlige administration igangsættes flere IT-projekter med negativ business case, end der igangsættes IT-projekter med positiv business case«.

Opgørelserne kan hentes på Digitaliseringsstyrelsens netsted, www.digst.dk.