Spørg om sprog: Hvedebrødsdage

Spørgsmål: Hvad kommer betegnelsen "hvedebrødsdage" af? spørger Tina og Thomas Stougaard fra Frederiksberg.

Betegnelsen "hvedebrødsdage" bruger man om et ægteskabs første (glade) tid. Egentlig dækkede betegnelsen over dage hvor der kun blev spist hvedebrød (i modsætning til mere dagligdags spise), dvs. om dage der blev betragtet som festdage (jf. Ordbog over det danske Sprog). "Hvedebrød" er brød bagt af sigtet hvedemel, og det er også en sammenfattende betegnelse for franskbrød, birkes, boller osv. Tidligere havde man også betegnelserne "hvedebrødsuge" om dagene omkring fastelavn og "hvedebrødsbarn" som nedsættende betegnelse for forkælede, kræsne købstadsbørn.

I dag har vi altså kun "hvedebrødsdage" tilbage - en betegnelse der altså kommer af at man spiste hvedebrød til festlige lejligheder, og dermed var hvedebrødsdage i overført betydning lykkelige dage. Siden hen blev det kun brugt om ægteskabets første tid, dvs. den betydning vi kender i dag.

Betegnelsen "hvedebrødsdage" er sandsynligvis dannet efter den nederlandske betegnelse "wittebroodsweken", og udtrykket har været kendt i dansk siden slutningen af 1700-tallet.

"Hvedebrødsdage" hedder i øvrigt på svensk "smekmånad", dvs. 'kælemåned', og på tysk "Flitterwochen", dvs. 'kærtegnsuger' (jf. Politikens etymologisk ordbog). På engelsk og fransk bruger man betegnelser der betyder 'honningmåne', nemlig hhv. "honey-moon" og "lune de miel". Disse betegnelser afspejlede egentlig den antagelse at hengivenheden ("honningen") efter ægteskabets indgåelse ville aftage ligesom månen er i aftagende efter at den har været fuld ...