Spisepindemanøvren, universets vildeste udregning, etnisk udrensning af danskere: Her er årets største videnskabshistorier

En banebrydende opdagelse om vores danske forfædre, et kvantespring for computerkraft, en vanvittig landing, der skriver sig ind i rumhistorien. Vores videnskabsjournalist har udvalgt årets største, mest gådefulde og skræmmende videnskabshistorier.

2024 har budt på såvel vidunderlige som skræmmende videnskabelige gennembrud. Polarlys eller rettere sydlys nær Christchurch i New Zealand. Sanka Vidanagama/AFP/Ritzau Scanpix

Ældste opdagelse

Rester af den op til 11.000 år gamle »mur« på bunden af Østersøen. Philipp Hoy, Kontakt Universität Rostock

I begyndelsen af året vakte et hold af tyske arkæologer international opsigt. På bunden af Østersøen ud for den nordtyske ø Poel havde de opdaget »Europas ældste megastruktur« – en næsten én kilometer lang stenmur beliggende på 21 meters dybde. Muren, som tyskerne kalder Blinkerwall, kan være hele 11.000 år gammel og dermed langt ældre end eksempelvis Stonehenge i Sydengland. Dengang var havniveauet væsentlig lavere end i dag, og hypotesen er, at stenalderjægere anvendte muren til at drive flokke af rensdyr ind i en form for flaskehals, hvor det var let at nedlægge dyrene med spyd eller bue og pil. Nogle forskere er dog ikke helt overbeviste om, at muren rent faktisk er menneskeskabt, men det vil videre undersøgelse formentlig kunne be- eller afkræfte.

Vildeste landing

Den perfekte spisepindemanøvre. Løfteraketten på verdens største rumskib, Starship, returnerer til Jorden 13. oktober i år. Sergio Flores/AFP/Ritzau Scanpix

I midten af oktober tabte rumnørder over hele kloden kæben ved et syn, der gik over i rumhistorien. Det skete, da en hele 71 meter lang løfteraket returnerede til Jorden og i en såkaldt spisepindemanøvre blev perfekt grebet af fangarme i rumlufthavnen Starbase i det sydligste Texas. Dermed dokumenterede multimilliardæren Elon Musk, at fremtiden i rummet i langt højere grad tilhører ham og hans hastigt fremstormende rumfirma, SpaceX, end det ellers hæderkronede NASA, der bragte mennesket til Månen i 1969. Forinden havde løfteraketten skudt et 50 meter højt Starship-rumskib i jordkredsløb – netop det rumskib, der er udset til at spille en central rolle i menneskers tilbagevenden til Månen og i sidste ende til Mars.