Spiontjeneste betaler milliarder for aflytningshjælp

Nye afsløringer viser, at den amerikanske efterretningstjeneste NSA betaler teleselskaberne for at få oplysninger.

Den amerikanske efterretningstjeneste NSA har også aflyttet FNs interne videokonferencesystem, afslørede det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel 25. august. Arkivfoto: Stan Honda, AFP/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: STAN HONDA
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den amerikanske efterretningstjeneste NSA betaler halvanden milliarder kroner hvert år til teleselskaberne for at kunne følge med i amerikanernes telefonsamtaler og datatrafik.

Det afslører den amerikanske avis Washington Post med bistand fra den tidligere NSA-ansatte Edward Snowden, som har udleveret de hemmelige budgetter til avisen.

Milliardstort budget

NSAs største udgiftspost er et program, der kaldes Corporate Partner Access Project. Her deltager også USAs største teleselskaber som Verizon og AT&T. Der er sat 278 millioner dollars - eller 1,56 milliarder kroner - af i år mod 394 millioner dollars sidste år. Det samlede budget for alle USAs 16 efterretningstjenester er på 52,6 milliarder dollars (295 milliarder kroner).

Overvågningen omfatter både telefonsamtaler, elektronisk post og straksbeskeder.

Ifølge Washington Post siger lovgivningen, at teleselskaberne har hrav på en fornuftig kompensation for deres arbejde med at udlevere oplysninger. Det frivillige samarbejde har stået på siden 1970erne, dengang under kodenavnet BLARNEY. I juni blev NSAs omfattende overvågning gennem PRISM-programmet afsløret. Her kom det frem, at efterretningstjenesten har stort set direkte adgang til de store datalagre hos fremtrædende teknologigiganter som Google, Facebook, Microsoft, Apple, Skype og YouTube.

Opfordring: Vælg europæiske alternativer

Overvågningsskandalen har oprørt både amerikanere og europæere, og flere europæiske ledere har opfordret folk til at vælge ikke-amerikanske nettjenester i stedet for derved at undgå overvågningen.

Den franske anklagemyndighed har efter klager fra to borgerretsgrupper indledt en undersøgelse af overvågningen gennem PRISM. Undersøgelsen blev sat i gang 16. juli men er først kommet frem nu. Hvis det viser sig, at teknologifirmaerne har samarbejdet med forbundspolitiet FBI og NSA, kan de anklages i Frankrig for at overtræde persondataloven og beskyttelsen af privatlivets fred.

EU har udbedt sig detaillerede oplysninger om overvågningens karakter og har sat yderligere fart på en stramning af fælles regler for beskyttelse af privatlivets fred, et forslag, som indbefatter »retten til at blive glemt«, altså at have vished for, at alle ens data slettes, når man f.eks. nedlægger sig som bruger af en tjeneste.

I Sverige er det kommet frem, at USA kan overvåge Riksdagens elektroniske kommunikation. Tre e-postservere, som de svenske partier anvender, står nemlig i USA og kan dermed overvåges af NSA.

Læs mere: Se de afslørede budgetter på Washington Posts netsted