Næsten 17.000 gange på et halvt år er Microsoft og Facebook blevet bedt om at udlevere brugeres data og oplysninger til de amerikanske myndigheder.

Det afslører de to giganter nu oven på en hel uges daglige afsløringer af, hvordan den amerikanske efterretningstjeneste NSA bogstaveligt har haft snabelen nede i databaserne hos alle de store teknologigiganter - Microsoft, Facebook, Apple, Skype, Google, YouTube, AOL og Yahoo - og kunnet suge en guldgrube af personlige oplysninger ud direkte fra kilden.

Over 50.000 brugerkonti i fokus

Microsoft oplyser nu, at det i andet halvår af 2012 modtog mellem 6.000 og 7.000 henvendelser og dommerkendelser vedrørende kriminelle aktiviteter eller i forbindelse med statens sikkerhed på mellem 31.000 og 32.000 brugerkonti fra lokale, føderale eller statslige myndigheder i USA.

Facebook oplyser, at selskabet i samme periode fik 9.000-10.000 forespørgsler fra myndighederne om 18.000-19.000 brugerkonti.

De to giganter har fået myndighedernes tilladelse til at offentliggøre omfanget af myndighedshenvendelser, mens myndighederne forsøger at brandslukke omfanget af overvågningsskandalen.

Omfanget er mørkelagt

Internetgiganten Google afventer stadig at kunne offentliggøre sine oplysninger. Facebook har specifikt fået nej til at måtte fortælle, hvor mange hemmelige henvendelser der følger med henvisning til den omstridte overvågningsparagraf i amerikansk lovgivning, »Foreign Intelligence Surveillance Act« (FISA).

Hele omfanget af FISA og brugen af paragraffen er mørkelagt af myndighederne.

NSAs overvågningsprogram, PRISM, blev afsløret af den tidligere CIA-ansatte, Edward Snowdon, som har søgt tilflugt i Hongkong. Det amerikanske dagblad Washington Post og det britiske The Guardian offentliggjorde mandag den 41 sider lange, tophemmelige NSA-præsentation af, hvordan efterretningstjenesten siden 2007 har fået direkte adgang til guldgruben af personlige oplysninger.

Merkel tager spørgsmålet op med Obama

NSA har meddelt, at overvågningen ikke gælder amerikanske statsborgere, hvilket har fået navnlig europæiske ledere til at reagere voldsomt. EUs justitskommissær, Viviane Reding, har udbedt sig meget præcise oplysninger om overvågningen fra den amerikanske justitsminister, Eric Holder, og den tyske forbundskansler, Angela Merkel, vil rejse spørgsmålet, når USAs præsident Barack Obama i næste uge kommer til Berlin.

Barack Obama vil forsvare den omfattende overvågning, når man i næste uge mødes med de øvrige G8-ledere. Obama har tidligere sagt, at overvågningen faktisk har medført, at man har fået standset terroristhandlinger, inden de har udviklet sig.

Den tyske justitsminister, Sabine Leutheusser-Schnarrenberger, havde fredag bedt Microsoft og Google stille på sit kontor for at få oplysninger om overvågningen, som bekymrer de tyske myndigheder voldsomt. Bagefter meddelte hun skuffet, at hun ikke havde fået »nogen konkrete svar« fra Microsoft og Google. Facebook havde sendt sine svar skriftligt, skriver det tyske nyhedsbureau DPA.

Ingen europæiske alternativer

Afsløringerne har fået navnlig europæerne til at overveje, hvordan man undgår at bruge amerikanske nettjenester. Problemet er, at der ikke er gode europæiske alternativer. Den europæiske lovgivning om beskyttelse af privatlivets fred er strengene end den amerikanske, og EU er i færd med at stramme den yderligere ved blandt andet at ville indføre »retten til at blive glemt«, altså muligheden for, at man definitivt kan slette alle data om sig selv på nettet. Udenlandske - heriblandt amerikanske - virksomheder, der arbejder i Europa, er forpligtet til at følge den europæiske lovgivning.

Flere danske ministre skal nu også forholde sig til overvågningen. Adskillige folketingsmedlemmer har bedt dem svare på spørgsmål for at få klarlagt, hvordan danskerne rammes.