Overvågningen af amerikanerne er langt mere omfattende end hidtil antaget. Efterretningstjenesten NSA er i stand til at følge med i omkring 75 procent - eller tre fjerdedele - af al internetkommunikation i USA.

Det siger nuværende og tidligere ansatte i NSA til den amerikanske finansavis Wall Street Journal, og det er helt andre dimensioner, end overvågningsskandalen hidtil har blotlagt.

Aviserne The Guardian og Washington Post har med den tidligere efterretningsansatte Edward Snowden som kilde afsløret, hvordan NSA siden 2007 har haft direkte adgang til datalagrene hos USAs store teknologigiganter - Microsoft, Google, Apple, Facebook m.fl.

Langt mere omfattende end hidtil troet

Ifølge Wall Street Journal bevarer NSA indholdet af beskeder sendt mellem amerikanske statsborgere samt telefonsamtaler, som føres over nettet. Det sker i samarbejde med teleselskaberne, og målet er kommunikation, som enten kommer fra eller går til udlandet, eller som føres mellem udlændinge, der befinder sig i USA.

Og dermed er amerikanske statsborgere også i langt større risiko for at blive overvåget af de bredarmede fangstnet hos NSA, som hidtil har gjort meget for at slå fast, at aktiviteterne udelukkende er rettet mod udlændinge og sker for at beskytte amerikanerne.

Wall Street Journals nye afsløringer viser, at NSA er i stand til at følge med i stort set alt, som sker over Internet, bare der er udstedt en bred dommerkendelse til efterretningstjenesten.

EU kræver konkrete svar

Det franske datatilsyn, Commission nationale de l'informatique et des libertés (CNIL), har i mandags bedt EU-Kommissionen om at skaffe oplysninger fra USA for at kunne undersøge præcis, hvor meget europæeres privatlivsbeskyttelse er blevet krænket af NSAs såkaldte PRISM-overvågningsprogram, som var det, den 30-årige Edward Snowden afslørede.

Afsløringerne har fået europæiske politikere helt op på mærkerne og truede i sidste måned starten på nye europæisk-amerikanske frihandelsaftaler. EU-Kommissionens vicepræsident og justitskommissær, Viviane Reding, har krævet svar fra USA på, hvad efterretningstjenesten har indsamlet af oplysninger om europæiske borgere, og hun har skubbet på for at få fremmet ny og strammere europæisk datalovgivning, som bl.a. skal sikre »retten til at blive glemt«, altså muligheden for at få alle sine data slettet alle steder, når man f.eks. nedlægger sig som bruger af en tjeneste. Samtidig strammes reglerne om privatlivets fred.

Edward Snowden fik 1. august politisk asyl i Rusland efter at have været strandet i fem uger i en lufthavn i den russiske hovedstad, Moskva.

New Zealand udvider overvågning

Midt i al balladen har New Zealand onsdag vedtaget ny lovgivning, som tillader landets største efterretningstjeneste, Government Communications Security Bureau (GCSB), at spionere mod både egne og udenlandske borgere. Vedtagelsen af loven skete med det spinklest muligt flertal: 61 stemmer mod 59.

Den newzealandske premierminister, John Key, slog fast, at der aldrig vil være tale om total overvågning af newzealændere, og at lovgivningen skal sikre landet mod trusler.

GCSB kom sidste år slemt i klemme, efter at det blev afsløret, at efterretningstjenesten ulovligt havde aflyttet storhackeren Kim Dotcom, som sidder fængslet for at stå bag en enorm fildelingstjeneste. Kim Dotcom, der er af tysk-finsk afstamning, har kaldt den nye lovgivning »en overvågningsstats fødsel«, og teknologigiganter som Google, Facebook og Microsoft har udtrykt stor skepsis ved lovgivningen, der vil give GCSB adgang til at overvåge elektronisk kommunikation, heriblandt mobilopkald.