Spioner har direkte adgang til Facebook, Google og Apple

Tophemmeligt program giver USAs efterretningsmyndigheder mulighed for at kikke med i samtlige data hos de største af internetgiganterne, som nægter kendskab til programmet, der har kørt siden 2007.

Her oplister NSA, hvilke virksomheder og hvilke data man har direkte adgang til. Dokumentet er publiceret af Washington Post Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De amerikanske efterretningsmyndigheder har direkte adgang til e-mails, dokumenter, videochat og fotografier, som ligger lagret hos ni af USAs største internetselskaber som Facebook, Google, Apple, Skype og YouTube.

Det fremgår af tophemmelige papirer, som dagbladene Washington Post og The Guardian har fået fingrene i. Det er første gang, at programmet, som bærer kodenavnet PRISM, kommer til offentlighedens kendskab.

En guldmine af data

Det er National Security Agency (NSA) og forbundspolitiet FBI, der på den måde kan overvåge alle data, og der er næppe nogen større indsamlere af data end netop Google og Facebook, hvilket vil kunne give myndighederne et langt dybere kendskab til de enkelte brugere.

»Indsamling direkte fra servere hos disse amerikanske serviceudbydere: Microsoft, Yahoo, Google, Facebook, PalTalk, AOL, Skype, YouTube, Apple,« skriver NSA i det 41 sider lange dokument for at anføre, hvad man vil have adgang til.

Det gælder e-mail, chat (både videosamtaler og ren tale), film, billeder, gemte data, filoverførsler, videokonferencer, tale over netforbindelsen (f.eks. Skype), detailler om sociale netværk m.m.

Fra april i år

Dokumentet er dateret april 2013. Det er utroligt sjældent, at NSA-papirer lækkes. Ifølge Washington Post stammer dokumentet fra en efterretningsagent »med førstehåndserfaring med disse systemer og skræk for deres muligheder«.

»De kan helt bogstaveligt følge dine ideer tage form, mens du skriver,« siger vedkommende til avisen.

PRISM er en del af daværende præsident George W. Bushs hemmelige overvågningsinitiativ fra 2007, hvorefter der ikke nødvendigvis kræves dommerkendelse. PRISM-programmet er godkendt af føderale dommere. Overvågningsloven blev forlænget under præsident Barack Obama i december 2012.

Dokumentet er en 41 sider lang præsentation, der er stemplet som tophemmelig og ikke må udleveres til fremmede allierede og har, ifølge The Guardian, tilsyneladende været brugt til at træne efterretningsfolk i, hvad programmet kan.

PRISM gør det muligt at foretage omfattende og dybtgående overvågning af realtidskommunikation og alle gemte data.

Ifølge The Guardian er PRISM kilden til flere end 2.000 efterretningsrapporter om måneden. I 2012 blev der udarbejdet 24.000 sådanne rapporter, 27 procent flere end i 2011. I de seks år, som PRISM har fungeret, er der sammenlagt kommet 77.000 efterretningsrapporter ud af overvågningen.

I gang siden 2007

Microsoft var ifølge dokumentet det første firma, som blev koblet på. Det skete i december 2007. Yahoo kom til i 2008, Google, Facebook og PalTalk i 2009, YouTube i 2010, Skype og AOL i 2011, mens Apple kom til i 2012. Meningen er, at PRISM fortsat skal udvides til at omfattere flere.

Direktøren for den nationale efterretningstjeneste, James Clapper, kalder oplysningerne om PRISM for »misvisende« og siger, at avisdækningen rummer »utallige unøjagtigheder«, og advarer samtidig om, at den samtidige afsløring af, at myndighederne kan grave sig gennem alle indenlandske telefonsamtaler, truer landets sikkerhed. Han har dog ikke afvist, at PRISM-programmet findes.

Det Hvide Hus benægtede torsdag, at amerikanske statsborgere og folk, der bor i USA, bliver udspioneret.

Giganter afviser kendskab

Google, Apple og Facebook nægter alle, at de leverer data til myndighederne.

»Vi giver ingen myndighed direkte adgang til vore servere, og enhver anmodning fra et myndighedskontor om kundedata kræver en dommerkendelse,« siger Apple i en officiel udtalelse.

Google siger også, at »vi udleverer kun brugeroplysninger til myndighederne i overensstemmelse med lovgivningen«.

»Fra tid til anden hævder folk, at vi har givet myndighederne en »bagdør« ind i vore systemer, men Google har ingen »bagdør«, så myndighederne kan tilgå private brugerdata,« lyder det fra Google.

Også Microsoft og Facebook afviser

Tilsvarende afvisning kommer fra Facebook:

»At beskytte vore brugeres privatliv og deres data er topprioritet for Facebook. Vi giver ingen myndighedsorganisation direkte adgang til Facebook-servere. Når Facebook bliver bedt om data eller oplysninger om specifikke individer, gransker vi nøje enhver sådan anmodning for, om den er i overensstemmelse med loven, og leverer kun oplysninger i det omfang, som loven kræver,« hedder det i en udtalelse fra Facebook.

Microsoft, som er verdens største softwareproducent, afviser også at være deltager:

»Vi leverer kun kundedata, når vi modtager en lovligt bindende ordre eller dommerkendelse om at gøre det og aldrig på frivillig basis. Derudover retter vi os altid udelukkende efter ordrer om anmodninger om specifikke konti eller identiteter. Hvis myndighederne har et bredere, frivilligt, nationalt sikkerhedsprogram, der indsamler kundeoplysninger, deltager vi ikke i det,« siger Microsoft i en udtalelse.

Flere medier antyder dog, at de selskaber, der ifølge NSA-dokumentet er involveret, kan have fået ordre til overhovedet at tale om eksistensen af aftalen.