Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Kampen om at kunne prale af at være det bedst sælgende computerspil fortsætter, efter at Activision Blizzards nye skydespil »Call of Duty: Ghosts« har indtaget tronen på en omsætning på en milliard dollars - 5,5 milliarder kroner - på den første salgsdag.
Det er dermed bevist, at computerspil på ingen måde er fortid.
For få uger siden satte Take-Two Interactives »Grand Theft Auto V« ellers ny rekord med et salg på 800 millioner dollars, og biltyvene rundede milliarden efter tre dage.
Forskel på salgstallene
Alligevel er der forskel. For salgstallene for »Grand Theft Auto V« var opgørelsen af 15 millioner menneskers køb af spillet, hvorimod spøgelserne fra Activision udgør antallet af spil, der er skibet af til butikkerne og er dermed ikke et udtryk for, at spillene faktisk er solgt, kun at forhandlerne forventer at kunne komme af med dem. »Call of Duty« vinder desuden på, at spillet kommer til fire platforme: Xbox 360, Playstation 3, Windows og Wii U, hvorimod biltyvene udelukkende sælges til de to første.
Uden for butikker i blandt andet London og San Francisco stod fans i kø for ved midnatstid at kunne købe det nye spil og bure sig inde.
Hvert nyt spil i »Call of Duty«-serien har siden 2009 solgt for mere end en milliard dollars. Sammenlagt er der solgt flere end 100 millioner spil i serien.
Forgænger nåede milliarden på 15 dage
For sidste års »Call of Duty: Black Ops II«, som kom i november, tog det 15 dage at runde et salg på en milliard dollars. Førstedagen sikrede et salg på 500 millioner dollars.