Sony lancerer brillefrie 3D-TVer

Der er dog en hage: Vi må vente i tre-fire år, før de er klar.

Sony er på vej med eget bud på brillefrie 3D-TV. Men der kommer til at gå et par år, før de er ude på markedet. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sony lancerer brillefrie 3D-TVer, OLED-TVer og 4K-produkter i løbet af de næste tre til fire år. Det fortæller direktøren i Sony Gulf, Osamu Miura, til Gulf Times.

Fremskridt

»Forskningen gør fremskridt indenfor brillefrie 3D-TVer, som tilbyder bedre billedkvalitet, OLED-TVer, som tilbyder lysere og skarpere billeder, mens de samtidig bruger mindre strøm, og 4K-teknologi, som kan levere en fire gange højere opløsning end Full HD,« fortæller Miura.

»Vi er allerede i besiddelse af teknologien til at lave brillefrie 3D-TVer, og en konkurrent har allerede lanceret et produkt med denne teknologi.

Teknologien bliver benyttet i vores 3D-handycam, men det er en meget lille LCD. Hvis man vil nyde brillefri 3D på en større skærm, så tager det tid. Den nuværende teknologi kan ikke tilfredsstille forbrugernes krav, og derfor udvikler vi den videre,« fortsætter Miura.

OLED og 4K

Sony er også begyndt at reklamere for OLED-teknologi til professionelle skærme indenfor medieverdenen og medicinindustrien, og et ti tommer stort produkt er på vej.

»Vi foretrækker at koncentrere os om OLED frem for LCD eller LED,« siger Miura. »I løbet af tre til fire år vil OLED-teknologien dukke op på forbrugermarkedet i stor skala,« spår Sony Gulf-direktøren.

Foruden brillefri 3D og OLED udvikler Sony også 4K-teknologi og har tidligere lanceret en 4K-projektor.

»For at kunne demonstrere 4K-kvalitet, har man brug for relevant software. Nu har vi et softwareselskab, som arbejder sammen med vores afdelinger for hardware og teknologi, og inden for tre til fire år vil 4K blive lanceret i forbrugerprodukter såsom videokameraer,« afslutter Miura.

Tilmeld dig Tech & Videns ugentlige nyhedsbrev - og få det hver torsdag!


Læs artiklen på Hardware.no
Oversat af Stina Resting