Selv om der suser lige så mange data igennem, som hvis man så 7,5 millioner TV-kanaler i HD-kvalitet samtidig, er de store søkabler, som er hovedfærdselsårerne for Internet - og dermed også guf for efterretningstjenesterne -, slet ikke de enorme søpølser, som man umiddelbart tror.

»Diameteren på kablet er 17 millimeter for den del, der er installeret på dybt vand. Nær land armeres kablet, så det er robust for ydre påvirkninger, f.eks. fiskegrej, og de nyeste kabler er her cirka 45 millimeter i diameter,« forklarer Peter Fink, landechef i Danmark for den fransk-amerikanske kabelgigant Alcatel-Lucent, til Berlingske.

»Man sætter ikke bare to clips på«

Søkablerne binder Internet sammen omkring os alle. Når man klikker på en side, hvor indholdet ligger i USA eller andre steder i verden, sendes dataene gennem søkabler, før de lander på ens egen computerskærm eller mobilskærm. De optiske fiberkabler ligger som et broderi under havoverfladen.

Søkablerne er kommet i søgelyset ved afsløringerne af den skandaleramte, amerikanske efterretningstjeneste NSAs omfattende overvågning og aflytning verden over, som den tidligere efterretningsansatte Edward Snowden har afsløret ved at fremlægge tophemmelige papirer, som dokumenterer omfanget.

I sidste uge kunne Information på den måde dokumentere et tæt samarbejde mellem NSA og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), som angiveligt foretager de aflytninger af datatrafikken, som NSA skal bruge. Her er »landingspladserne« for søkablerne af væsentlig betydning, for - som en kilde siger til Berlingske - »man kan ikke bare kravle op i en mast og sætte to clips på - man skal have fat i knudepunktet«, når man vil aflytte datatrafikken.

Motorvejen ender i Blaabjerg

Her ligger Danmark geografisk interessant, fordi også en stor del af den russiske datatrafik går via søkabler til Sverige og derfra under Øresund over Danmark.

Alcatel-Lucent har mange års erfaring med at etablere og vedligeholde søkabler.

»Fordelen ved søkabler er, at de er hurtigere at lægge ud, end hvis man skal lægge kabler på landjorden. I Vesteuropa har vi et forholdsvis veludbygget fibernet. Ude i verden kommer internetforbindelsen først gennem et søkabel, og efter ti-tyve år bygger man så en infrastruktur med fiberkabler op på land. Fibernettet kan sammenlignes med et vejsystem: De er motorveje, der tager den tunge trafik og flytter den på lands,« forklarer Peter Fink.

Det er typisk organisationer og institutioner, der står bag de kabler, der forbinder flere lande. Blaabjerg på den jyske vestkyst er en af de helt store hovedfærdselsårer for den internationale internet- og dermed datatrafik. Herfra lander og videregår en af de store kabelringe mellem Vesteuropa og USA.

Som en juletræskæde...

De rigtigt lange søkabler er 10.000-20.000 kilometer lange og kan etableres - fra planlægning til selve udlægningen - på blot halvandet til to år.

Søkablerne rummer fiberkabler, som sender datasignalerne på forskellige lamdaer, d.v.s. i forskellige farver. For hver 75 km kan men gennem forstærkere give signalerne den kraft tilbage, som de mister over afstand. Der kan ligge fire fiberpar i hvert kabel, og de kan sammenlagt håndtere 60 terabyte data i sekundet, hvilket altså svarer til 7,5 millioner samtidige TV-kanaler i HD-kvalitet.

»Strømforsyningen på et søkabel er næsten som en juletræskæde. På søkablerne over Atlanten er der forstærkere for hver 75 kilometer. Man sender så strøm ind fra USA og strøm ind fra Europa og bruger havet som returvej. Søkablet er altså både et optisk kabel og et højspændingskabel,« siger Peter Fink.

Der er ikke sat skilte op

De store kabler ender derfor i et hus eller en terminalstation, som det hedder i fagsproget. Er der tale om kortere kabler, behøves ingen strømforsyning tæt på, og derfor »lander« kablet i en kabelbrønd, som man forsøger at gøre meget neutral og ikke mærke af, så folk ikke ved, hvor den ligger.

Modsat hvad man skulle tro, er det et lettere operation at reparere et søkabel.

»Man sejler simpelt hen ud, trækker en krog over havbunden, fanger kablet og hiver det op. Når det er trukket om bord, skæres det beskadigede stykke ud, og den ny kabelstump sættes på. Den største dybde, som vi har repareret på, er 9,4 kilometer nede i Japangraven. Udfordringen på denne dybde er ikke blot at finde kablet men også at trække det op uden at flå det over. Faktisk sprang kablet i det første forsøg fra de 9,4 kilometer,« fortæller Peter Fink.

Fejlene sker dog typisk tættere på kysten. Helt nede på bunden er temperaturen fast, og der kommer ikke så mange forbi.