Sønderlemmende kritik af IT-milliardskandale

Rigspolitiet og Justitsministeriet havde slet ikke styr på det politisystem, som blev skrottet, da regningen løb op over en halv milliard kroner - uden at Folketinget fik korrekt besked, siger Rigsrevisionen.

Politiet nåede aldrig at få et nyt IT-system, Polsag. Det kostede statskassen en halv milliard kroner, inden politikerne besluttede at skrotte det, fordi det var for dårligt til formålet. Arkivfoto: Claus Bjørn Larsen, Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bjørn Larsen

Der blev begået stort set alle de fejl, der var muligt, indtil stikket endegyldigt blev trukket på en af de største IT-skandaler - politiets Polsag-system.

Det fastslår Rigsrevisionen i en sønderlemmende kritik af især Rigspolitiet, som havde ansvaret for det kuldsejlede IT-system, som justitsminister Morten Bødskov (S) lukkede for et år siden. Det havde været ti år undervejs og kostet over en halv milliard kroner - 567 millioner kroner - men virkede alligevel ikke, som det skulle.

Kritikken hagler ned

Rigsrevisionen har på eget initiativ set på hele sagen og konkluderer i en 56 sider lang rapport, at man gjorde det helt rigtige, da man gav Polsag dødsstødet.

Til gengæld hagler kritikken ned over Rigspolitiet.

»Det er Rigsrevisionens vurdering, at Rigspolitiet ikke forberedte og styrede Polsag-projektet tilfredsstillende og på en række punkter ikke fulgte god praksis for at styre statslige IT-projekter,« skriver Rigsrevisionen.

Polsag var tænkt som en erstatning for politiets sags- og dokumenthåndteringssystem Polsas, som var forældet. Polsag blev taget i brug i december 2010 i Bornholms politikreds, der nåede at bruge systemet i over et år, inden man i marts 2012 gik tilbage til Polsas. Ingen andre nåede at tage Polsag i brug, og Folketingets finansudvalg godkendte derefter, at man lukkede IT-projektet og opsagde samarbejdet med leverandøren CSC.

Unødigt kompliceret og risikobetonet

Rigspolitiet klandres også af Rigsrevisionen for, at man »udnyttede ikke mulighederne for at gentænke og effektivisere arbejdsgange og processer, men valgte, at Polsag skulle ligne det eksisterende IT-system så meget som muligt«. Rigspolitiet havde heller ikke gjort sit forarbejde grundigt nok med at undersøge, hvilke arbejdsprocesser Polsag skulle understøtte. Det gjorde det svært at designe systemet, som derfor skulle specialudvikles, hvilket gjorde det langt mere kompliceret og risikobetonet.

»Rigsrevisionen vurderer, at Rigspolitiets styring ikke var tilstrækkelig i et så stort og komplekst IT-projekt. Rigspolitiet sørgede frem til 2010 ikke for en tilstrækkelig ledelsesmæssig forankring af udviklingen af Polsag og dokumenterede generelt ikke centrale milepæle. Da Polsag skulle sættes i pilotdrift i Bornholms politikreds, undervurderede Rigspolitiet opgaven og sørgede ikke for tilstrækkelig støtte til brugerne. Betjentene på Bornholm arbejdede i en lang periode med et system, som ud fra en brugervinkel ikke var tilfredsstillende,« konkluderer rapporten.

Justitsministeriet opgav forkerte tal

Men også Justitsministeriet har sovet i timen.

»Rigsrevisionen vurderer, at Justitsministeriet ikke styrede bevillingerne til Polsag tilfredsstillende. Ministeriet belyste ikke de samlede omkostninger ved bevillingsanmodningen i 2007, idet ministeriet udelod omkostninger, der var en væsentlig forudsætning for projektet, og som Justitsministeriet efter Rigsrevisionens vurdering burde have taget med i aktstykket (budgetansøgningen til Finansudvalget, red.). Det bidrog til, at de samlede omkostninger til Polsag i aktstykket var undervurderet,« lyder kritikken.

Justitsministeriet gav først Finansudvalget besked trekvart år senere, da projektet var blevet markant dyrere, og Rigspolitiet havde undervejs betalt 12 millioner kroner til sin leverandør »for opgaver, der ikke var bevillingsmæssig hjemmel til«.

Polsag nåede fra 2007 til 2010 at blive 72 procent dyrere end oprindelig planlagt.

Halvårlig status med trafiklys

Rigsrevisionen mener derfor, at Finansudvalget bør overveje, hvordan man holder sig à jour med statslige IT-projekter, der »udvikler sig anderledes end forventet«.

Med tidligere statslige IT-skandaler i baghovedet er kontrollen nu strammet voldsomt op. Hvert halve år skal samtlige statslige IT-projekter til mere end ti millioner kroner indrapportere, hvordan det skrider frem, om tidsplanen holder, om budgettet holder, samt om man stadig forventer at hente de gevinster hjem, som er planen med systemet. Digitaliseringsstyrelsen under Finansministeriet samler tallene.

I den seneste rapport, som kom i dag, fredag, er der sat trafiklys med røde, gule og grønne lys på for at fremme det hurtige overblik. Samtidig er et korps på ni eksterne direktører sat ind som sparringspartnere. De udgør Statens IT-projektråd, som skal granske risiciene ved alle nye IT-projekter sammen med et medlem af direktionen hos den myndighed, der står for IT-projektet. Også det skal forhindre nye skandaler.

Hent selv Rigsrevisionens rapport (i PDF-format): http://www.rigsrevisionen.dk/media(2592,0)/09-2012.pdf