Social angst mindskes af at føle sig usynlig

Hvis man får opfattelsen af, at andre ikke kan se én, bliver man mindre stresset i sociale sammenhænge, viser ny forskning. Den viden kan måske bruges til at behandle folk, der lider af social angst.

Foto: Henrik Sørensen

Hulubulu! Kan man få forsøgspersoner til at tro, at de er usynlige - og dermed ændre deres måde at agere på i sociale situationer?

Det viste et studie for nylig, at man faktisk godt kan skriver Videnskab.dk.

Studiet viste også, at oplevelsen af at være usynlig faktisk kan være med til at mindske den stress, der ellers opstår, når vi befinder os foran fremmede.

Forskerne bag undersøgelsen foreslog selv, at det er en viden, man muligvis kan bruge i en behandling af socialangst.

»Det her er en ret interessant undersøgelse. Studiet viser, hvor langt vi egentlig kan gå med at snyde folk til at have andre kropslige oplevelser, end hvad der er normalt. Det kan give os en dybere forståelse for, hvorfor nogle mennesker har et forstyrret forhold til deres krop for eksempel i forbindelse med en psykiatrisk diagnose,« siger Mark Schram Christensen, som er lektor på Institut for Neurovidenskab og Farmakologi ved Københavns Universitet, og som ikke har været med til at lave studiet.

Undersøgelsen er udgivet i tidsskriftet Scientific Reports.

Læs også hos Videnskab.dk: Se illusionstricket: Hånden, der forsvinder

I undersøgelsen udstyrede forskerholdet fra Karolinska Instituttet i Stockholm deres forsøgspersoner med en brilleskærm – virtuel reality-briller - som gengav et 3D-billede med input fra to videokameraer.

Billedet i brillerne omsluttede hele synsfeltet hos forsøgspersonerne.

Forsøgspersonerne blev samtidig instrueret i at kigge ned på deres kroppe. Men da kameraerne befandt sig et andet sted end forsøgspersonerne, viste billedet i brilleskærmen kun den tomme luft og gulvet - som om kroppen var usynlig.

Derefter kørte forskerne en fjer over forsøgspersonernes maver – både den 'usynlige' krop og deres egen krop - for at skabe illusionen af, at den usynlige krop, som forsøgspersonerne kiggede ned på, blev berørt af fjeren.

Læs også hos Videnskab.dk: Robotteknologi: Dansker føler med kunstig hånd

For at teste, om illusionen virkede, stak forskerne med en kniv mod den usynlige krop, samtidig med at de målte forsøgspersonernes svedudskillelse.

»Man kan se, at forsøgspersonerne begynder at svede, når kniven nærmer sig. De oplever, at truslen mod den tomme luft i virkeligheden er en trussel mod deres egen krop,« siger Mark Schram Christensen.

Svedudskillelsen var dog størst for de 25 forsøgspersoner, hvor forskerne forinden havde bevæget fjeren på deres usynlige mave synkront med deres rigtige mave. Hos de 25 andre forsøgspersoner, hvor forskerne havde bevæget fjeren asynkront – enten forsinket eller i forskellige retninger - reagerede forsøgspersonerne ikke i samme grad ved synet af kniven.

»Vores hjerner integrerer de informationer, den får fra kroppen og omgivelserne, for at give os så godt et billede af virkeligheden som muligt. Når synsindtrykket i dette tilfælde stemmer overens med følesansen, skaber det en illusion af et kropsejerskab af den usynlige krop,« forklarer Mark Schram Christensen.

Læs også hos Videnskab.dk: Vild teknologi fjerner fantomsmerter med virtuelle kropsdele

I anden del af forsøget placerede forskerholdet 11 personer foran de kameraer, som var tilknyttet forsøgsdeltagernes 3D-briller. De 11 personer var samtidig instrueret i at se uimponerede eller skeptiske ud.

Dernæst bad forskerholdet 25 forsøgspersoner, der var blevet strøget synkront med en fjer, og 25 forsøgspersoner, der blevet strøget asynkront med en fjer, vurdere, hvor stressende det var for dem at opleve at blive kigget på af de 11 fremmede personer.

Resultatet viste, at:

- Forsøgsdeltagerne, der var strøget synkront med en fjer, oplevede et stressniveau på 25 ud af 100.

- Deltagerne, der var strøget asynkront med fjeren, oplevede et stressniveau på 40 ud af 100.

»Illusionen om den usynlige krop gjorde altså forsøgspersonerne mere trygge ved at stå over for de her skeptiske fremmede. Det mindskede deres nervøsitet. Måske man vil kunne bruge det i en terapiform, men det vil kræve mere forskning,« siger Mark Schram Christensen.

Læs om, hvad vi kan bruge den slags forskning til, i resten af artiklen på Videnskab.dk.