Smitte »er krigens bedste ven« – så hvorfor er Ukraines coronatal gået i nul?

Siden Ruslands invasion af Ukraine har det store land ikke registreret en eneste coronasmittet. Men der er kun grund til at antage, at smittetallene nu eksploderer, også blandt ukrainske flygtninge. For krig skaber optimale vækstbetingelser for sygdomme, hvilket yderligere skubber til lidelsen, advarer forskere.

Den 24. februar skete der noget umiddelbart stærkt opsigtsvækkende med Ukraines coronatal.

De forsvandt. Pludselig blev der hverken registreret smittede eller døde af covid-19 i landet – på trods af titusinder af daglige smittetilfælde og over 200 daglige døde i området i dagene forinden.