Skybrudssæsonen er indledt – og den er begyndt tidligt.

Dermed er den årstid ankommet, som talrige danskere med kældre og/eller bolig i lavtliggende områder i stigende grad bekymrer sig for.

Men det lå i vejrkortene, at den ekstra intense og desværre i mange tilfælde ødelæggende nedbør skulle ramme Danmark i slutningen af denne den sidste officielle forårsmåned.I dagene op til fredag lå en ekstra lun og fugtig luftmasse over ikke bare Danmark, men over det meste af det centrale og nordlige Europa. Torsdag nåede temperaturen op over 27 grader i Midtjylland, men vest og sydvest for Danmark lurede usædvanlig kulde.I Portugals hovedstad, Lissabon, nåede kviksølvet ikke op over 14-15 grader torsdag – opsigtsvækkende køligt.

Der var med andre ord udsigt til krig mellem kolde og varme luftmasser. Og ganske rigtigt:

Torsdag aften begyndte koldfronten at bevæge sig op mod det vestlige Danmark med dramatiske konsekvenser. Lyn flængede himlen, hagl så store som hasselnødder splintrede drivhuse og terrassetage, og frem for alt begyndte regnen at vælte ned.

Værst gik det ud over det østjyske trekantsområde, hvor der i løbet af natten til fredag faldt mellem 45 og 60 mm regn. Hårdest ramt blev Jelling vest for Vejle, hvor man fik over 60 mm, heraf hele 44 mm på en enkelt time – som én måneds regn på en enkelt nat.

»Fuldstændig vanvittigt vejr i Jelling lige nu, og de sidste 30 min. Kæmpe mængde regn og hagl, der har været ca. 20-30 lyn i minuttet, alt sejler,« skrev en borger midt om natten på TV 2 Vejrets Facebookside.

Og så var det vilde vejr endda slet ikke overstået.

Fredag aften begyndte nye tordenbyger at bevæge sig mod nord og nordøst med risiko for lokale skybrud i hele Østdanmark og i Nordjylland. I Norge advarede nationale vejrmyndigheder tilmed om risiko for op til 100 mm nedbør med fare for mudderskred og for at elve skulle gå over deres bredder.

I kølvandet på de kraftige byger er det oplagt at spørge, om vi går en ny og voldsom skybrudssæson i møde.

I de seneste to år er Danmark blevet relativt forskånet for monsterregnen. Ja, sidste sommer havde vi endda det modsatte problem med langvarig tørke i juli.

Men både i 2007, 2010 og ikke mindst i 2011, da København druknede i det, som meteorologer døbte »den ultimative nedbørskatastrofe«, blev danskerne udfordret af enorme mængder væde i kilometerhøje cumulonimbusskyer.

Uden at man nødvendigvis skal lægge for meget i det, så er der visse paralleller mellem vejrsituationen på vores breddegrader i de seneste par måneder og den, der gjorde sig gældende i 2011.

For tre år siden fik vi den varmeste april, der er målt herhjemme. I år fik vi den fjerdevarmeste.

Endvidere var en stor del af forsommeren og sommeren 2011 præget af lune og ustabile luftmasser øst og sydøst for Danmark. Det samme er – ind til videre – tilfældet i år.

Tag bare det vestlige Balkan, der for godt en uge siden druknede i de værste oversvømmelser, der har ramt regionen i mands minde.

Her lå man badet i varm og fugtig subtropisk luft, lige indtil kold luft fra nord strømmede ned over Adriaterhavet og fik katastrofale vandmængder til at vælte ud af skyerne.

At dømme efter prognoserne for de kommende dage vil den varme og ustabile luft sydøst for Danmark fortsat skabe spænding om vores lokale regndans. Tirsdag-onsdag i næste uge er der risiko for nye tordenbyger, men heldigvis vil temperaturen forinden være dalet noget grader, hvilket mindsker risikoen for helt kraftige skybrud.

Vanskeligere er det straks at beregne skybrudsrisikoen for hele sommeren.

Ifølge en aktuel sæsonprognose fra det normalt ret pålidelige amerikanske vejrcenter AccuWeather har Danmark den største mulighed blandt de skandinaviske lande for en forholdsvis våd start på sommeren. Men når vi kommer hen i sidste halvdel af juli må vi forvente mindre nedbør end normalt, og den situation kan sagtens fortsætte gennem hele august.

En sådan prognose siger desværre intet eller meget lidt om risikoen for skybrud.

Det er som regel muligt at forudsige skybrud over et større landområde et par dage i forvejen. Men det er notorisk vanskeligt at forudsige præcist, hvor de vil ramme, og hvor intense de måtte blive. Når de regntunge tordenskyer ruller ind, er det bittesmå tilfældigheder, der afgør, om en given lokalitet drukner i 50 eller 100 mm nedbør, eller om den slipper med 10-15 mm.

Derfor kan det næsten undre, at DMI tager chancen og netop er begyndt at varsle farligt vejr helt ned på dansk kommuneplan fremfor som hidtil blot på regionsbasis.

Selv om vejrcomputerne til stadighed får større regnekræfter, rummer så lokale vejrvarslinger en øget risiko for, at man kommer til at tage fejl. Især når det drejer sig om monsterregnen.

Og sådan som vejrkortene er lagt i disse dage, ser det ud til, at DMI vil få ekstra sved på panden i de kommende uger, hvor risikoen for skybrud synes rimelig stor.