Skizofreni: Endelig en behandling, der virker

Et nyt studie har undersøgt effekten af en intensiv behandlingsindsats over for unge med skizofreni. Resultaterne taler klart for at holde fast i den intensive behandling.

Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

OPUS blev sat i gang i 1998 som et forskningsprojekt. 547 unge med debuterende psykose deltog. Halvdelen fik standardbehandling, mens den anden halvdel fik et særligt tilrettelagt OPUS-forløb i to år.

En gruppe forskere har nu evalueret effekterne af OPUS-behandlingen, og resultaterne taler klart for den intensive behandlingsindsats.

Evalueringen viser blandt andet, at de patienter, som var i OPUS-behandling, generelt havde en meget større tilfredshed med behandlingen sammenlignet med de patienter, som fik standardbehandling i psykiatrien. Samtidig var deres medicinforbrug mindre, og medicinen virkede generelt bedre på sygdommen.

Det skriver Videnskab.dk, hvor du kan læse den fulde artikel om den effektive skizofreni-behandling.

Disse resultater kommer ikke bag på overlæge og leder af kompetencecenter for debuterende psykose i Roskilde, Ulrik Haahr. Han står for at koordinere OPUS-forløbene i Region Sjælland.

»Jeg kan godt genkende det, selvom vi ikke har lavet samme undersøgelse i vores region. Den medicinske behandling er nok nogenlunde ens i OPUS og standardbehandlingen. Det er de behandlingstiltag, som ligger uden om medicinen, der virkelig gør forskellen.«

OPUS-behandlingen adskiller sig på flere måder fra standardbehandlingen, fortæller professor på Psykiatrisk Center København, Merete Nordentoft. Hun har været en af hovedkræfterne bag opstarten af OPUS-forløbene i København, og hun har også været med til at lave evalueringen.

Læs også hos Videnskab.dk: Hvilke gener forårsager skizofreni?

»Den unge møder et mere tværfagligt team, som består af både psykologer, psykiater, ergoterapeuter og socialrådgivere. Personalet har bedre tid. På den måde kommer man rundt om hele personen og alle de udfordringer, han eller hun har i hverdagen. Man fokuserer ikke kun på sygdommen,« fortæller hun.

I dag er behandlingsforløbene udbredt til alle regioner i Danmark, og i Region Hovedstaden får alle unge med skizofreni tilbud om et OPUS-forløb.

I vejledningen til OPUS-personalet står blandt andet, at patienten skal mødes som en længe ventet gæst, som man er glad for at få besøg af, og som man gerne vil have til at blive længe.

Læs også hos Videnskab.dk: Hashpsykoser fører til skizofreni

»I standardbehandlingen bliver det meget mere: 'Har du symptomer? Her er noget medicin'. I OPUS kan man tilbyde en meget mere fintmasket hjælp. Man har kontakt med sin kontaktperson en gang om ugen. Familien bliver inddraget. I OPUS kan vi gå ind i de bekymringer, de unge har om at miste kammerater, blive smidt ud af sin lejlighed eller studium og så videre,« siger Merete Nordentoft.

Kontaktpersonerne for de unge har hver kun 10-12 unge tilknyttet. I standardbehandlingen i distriktspsykiatrien har en kontaktperson omkring 40 unge.

»OPUS gør flere ting rigtigt,« fortæller Ulrik Haahr, ledende overlæge på kompetencecenter for debuterende psykose i Roskilde.

Læs også hos Videnskab.dk: Byboere får oftere skizofreni

»Man satser på intensiv behandling tidligt. Det forhindrer forværring af symptomerne. Man sørger for, at der er en tæt kontakt til den samme behandler. Meget tættere, end man har kunnet give i den traditionelle behandling. Kombinationen af den støttende behandling, psykoedukation (undervisning i sygdommen, red.) og familiebehandling betyder rigtig meget for udkommet på længere sigt,« siger han.

De pårørende er så vidt muligt altid inddraget i OPUS-behandlingen. Det lykkedes i 90 procent af tilfældene at inkludere de pårørende i forløbene. Da OPUS blev startet op, undersøgte forskergruppen, hvor ofte de pårørende var inddraget i standardbehandlingen. Her var det kun i 20 procent af tilfældene, at det lykkedes at få de pårørende med.

Læs også hos Videnskab.dk: Flagermus skal hjælpe folk med autisme og skizofreni

»Det er godt for de pårørende at være med, for de er selvfølgelig bekymrede og i vildrede om, hvordan de kan hjælpe. De kan få en bedre forståelse af sygdommen og symptomerne. Det er også en fordel for patienten, fordi de pårørende bliver bedre til at give den rigtige støtte. De pårørende kender også patienten meget bedre end os, og de kan gøre os opmærksom på symptomer, som vi ikke ser,« forklarer Merete Nordentoft.