Skærme du kan tage og føle på

De er måske på vej til tavle-PCen allerede næste år.

Selv om det er svært at se på video og ikke mindst forstå, skal stenene og de andre teksturer faktisk reelt set kunne 'føles'. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Snart skal vi kunne trække fingeren over skærmen på en tavlecomputer og genkende forskellige teksturer og underlag ved hjælp af varierende friktion.

Et skridt nærmere virkeligheden

Mange applikationer prøver stadig at efterligne virkelige objekter i håb om, at brugeren skal føle sig mere hjemme i brugergrænsefladen. De knapper, man skal trykke på, stikker lidt ud, og når man trykker på dem, synker de tilsyneladende ind i skærmen, som om du faktisk trykkede på en knap i virkeligheden.

Men alligevel gør du faktisk ikke andet end at føre fingrene over en glasplade, og du ved godt, at der ikke er nogen rigtig knap.

Selv om de ligner rigtige knapper, så føles det helt taktilt, når du trykker på dem.

Nu har teknologiselskabet Senseg imidlertid tænkt sig at gøre noget ved netop det og har i den forbindelse fremvist sin første tavle-PC, som giver brugere mulighed for at genkende forskellige taktile teksturer på skærmen.

Ingen bevægelige dele

Den anvendte teknologi benytter sig ikke af nogle mekaniske komponenter, og skærmen er fortsat lige så flat, når du bevæger fingeren over den. Det, de imidlertid har gjort, er at få skærmen til at producere varierende grader af friktion, så nogle elementer føles anderledes ud end andre.

Under præsentationen blev der nævnt en række brugsområder som for eksempel spil, hvor du bruger fingeren for at føle dig frem til gemte skatte, eller applikationer du kan bruge uden at se på skærmen - hvilket har været meget efterspurgt, siden næsten alle mobiler på markedet har mistet deres knapper.

Måske 2012-lancering

Tavle-PCen, som blev vist frem, er fortsat kun en prototype, men selskabet er optimistiske og håber på et færdigt produkt i løbet af næste år. Det kan imidlertid forsinkes op til 24 måneder, selv om vi krydser fingre for førstnævnte annoncering.

Se video af den taktile tavle-PC

På dette link kan du se præsentationen af tavlecomputerne fra Cnet.

Tilmeld dig Tech & Videns ugentlige nyhedsbrev - og få det hver torsdag!

Læs artiklen på Amobil.no
Oversat af Stina Resting