Senatet har stemt: NSA kan frit fortsætte overvågningen

Det lykkedes ikke at skaffe det nødvendige flertal i det amerikanske senat for at få begrænset den omfattende overvågning.

Den demokratiske senator Patrick Leahy, som sammen med en republikansk kollega, stod bag forslaget om at begrænse NSAs magt, lover at fortsætte kampen trods nederlaget tirsdag. Arkivfoto: Win McNamee, Getty/AFP/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: WIN MCNAMEE

Opgøret med den omfattende, amerikanske overvågning og aflytning led skibbrud, da republikanske senatorer tirsdag blokerede for en ny lov, som skulle tage de alvorligste livtag med den skandaleramte efterretningstjeneste NSA i næsten fire årtier.

Det lykkedes nemlig ikke at samle de 60 nødvendige stemmer for »USA Freedom Act«, som skulle begrænse NSAs indsamling af enorme mængder af telefon- og internetdata. Især republikanske senatorer sagde, at loven ville åbne for nye terrorangreb mod USA. »USA Freedom Act« bakkes op af en usædvanlig alliance af demokrater og konservative republikanske senatorer, der er bekymret for amerikanernes privatliv. Også en lang række borgerrettighedsgrupper og alle USAs IT-giganters topchefer har støttet den.

Topchefer for IT-giganter: Stem ja

Topcheferne for bl.a. Apple, Google, Microsoft og Facebook offentliggjorde tidligere på ugen en fælles opfordring til politikerne om at sige ja til lovændringerne, som bl.a. vil give dem mulighed for at fortælle omverdenen, hvor ofte de bliver bedt om at udlevere folks personlige data til myndighederne. IT-giganterne frygter for skadevirkninger på deres forretning.

Loven faldt imidlertid med stemmerne 58 for og 42 imod og altså ikke nok til at nå de nødvendige 60 stemmer. Og fra 1. januar ændres magtfordelingen i senatet, hvor republikanerne overtager flertallet efter de nylige midtvejsvalg 4. november. Derfor ser loven heller ikke ud til at kunne blive til noget i fremtiden.

Baggrunden for lovændringen er de afsløringer, som den tidligere efterretningsansatte Edward Snowden siden sommeren 2013 er kommet med på baggrund af tophemmelige papirer, der beskriver den massive aflytning, som foregår dagligt, og som også omfatter Danmark, hvor Forsvarets Efterretningstjeneste anføres at skulle samarbejde med NSA.

Vil fortsætte kampen

»USA Freedom Act« blev indført sidste år men ville, hvis der havde været flertal i senatet, blive strammet yderligere. NSA skulle således fremover tvinges til at bede tele- og internetselskaberne om at udlevere oplysninger om konkrete personer, når de undersøgte en terrorsag, i stedet for blot at masseindsamle oplysninger.

Det Hvide Hus har efter hårdt pres udefra støttet ændringerne og afviste så sent som mandag, at de vil give terrorister større muligheder. Det Hvide Hus udtrykte »stærk støtte« til opstramningen.

Den demokratiske senator Patrick Leahy, som sammen med sin republikanske kollega James Sensenbrenner stod bag lovforslaget, vil dog ikke give op, selv om han var skuffet.

»Jeg vil fortsætte med at kæmpe for at bevare vor forfatning og vore rettigheder som amerikanere,« sagde han efter afstemningen.

Problemer i 2015

Nederlaget kan ifølge den britiske avis The Guardian betyde, at Repræsentanternes Hus næste år vil afvise at forlænge de udvidede overvågningsbeføjelser, som NSA og forbundspolitiet FBI har haft som del af den omstridte »Patriot Act«-lov. De udløber 1. juni 2015. Udsigten til det havde fået NSA til også at bakke »USA Freedom Act« op, selv om efterretningstjenesten offentligt har udtrykt sine forbehold over for lovændringen.

I januar i år bad Barack Obama kongressen om at finde en måde, hvorpå man kunne stoppe NSAs dataindsamling men stadig sikre tjenestens adgang til de nødvendige data.