Seksbenet mad marcherer mod din tallerken

Insekter som fødevarer er havnet på EU-Kommissionens bord, så næste år ventes 500 mio. forbrugere at kunne sætte tænderne i EU-godkendte melorm og biller. Men COOP mener ikke, at kunderne er klar. Endnu.

Blandt andet i Thailand opfattes fårekyllingen som en delikatesse på linje med tigerrejen. Og den proteinholdige springer samt adskillige andre insekter ventes, før vi ved af det, også at finde vej til danske tallerkener og snackskåle. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Var det noget med et drys melorm på pizzaen, en håndfuld fårekyllinger i suppen eller en omgang dybstegte græshopper som snack til den kolde fadøl?

Det er muligt, at det kribler lidt på huden, men sandsynligheden er konstant stigende for, at insekter rammer menukortet på din yndlingsrestaurant eller frysedisken nede i supermarkedet.

 

I næste måned begynder EU-Kommissionen på baggrund af en videnskabelig evaluering at diskutere, hvilke typer insekter der kan godkendes som føde til unionens 500 mio. forbrugere. Forventningen er, at europæerne allerede næste år vil kunne begynde at sætte tænderne i en halv snes EU-godkendte biller, fluer og larver med højt protein- og vitaminindhold.

Det sker samtidig med, at insektfarme i bl.a. Thailand står på spring for at kunne eksportere deres kriblende fødevarer til Europa og USA.

Men i supermarkeder som Brugsen, Fakta, Irma og Kvickly kommer der formentlig til at gå endnu et par år, før kunderne vil støde på insekter i køledisken.

»Markedet er ikke modent endnu,« siger informationsdirektør i dagligvarekoncernen Coop Danmark, Jens Juul Nielsen.

Han fortæller, at en københavnsk Irma som et eksperiment faktisk forsøgte sig med et lille parti særimporterede insekter i foråret. Men dels brød kunderne sig ikke om synet, og dels måtte supermarkedet efter få dage alligevel fjerne de frosne melorm, græshopper og voksmøllarver, fordi der opstod usikkerhed om deres godkendelse som lovlige fødevarer.

»Men om en håndfuld år kan markedet udmærket være mere modent, så til den tid udelukker jeg ikke muligheden i vores butikker. Men det vil kræve klar og tydelig mærkning, så forbrugerne ved, hvad de køber,« siger Jens Juul Nielsen, bl.a. med henvisning til produkter som proteinbarer med malet insektpulver.

Hver fjerde spiser biller

På verdensplan er insektlandbrug begyndt at udvikle sig til en større forretning. Ifølge en opsigtsvækkende rapport fra FNs fødevare- og landbrugsorganisation FAO fra 2013 spiser over to milliarder ud af klodens godt syv milliarder mennesker insekter med jævne mellemrum, især biller og larver. På verdensplan findes der op mod 2.000 insektarter, som mennesker i især Afrika, Asien og Sydamerika anvender som fødevarekilde.

Samtidig opfordrede FAO forbrugere i den vestlige verden til at blive mere åbne over for alternative fødevarer som insekter, ikke mindst på baggrund af de kommende årtiers globale befolkningsvækst, der vil lægge et voldsomt pres på landbrugsarealer.

Senest viser en rapport fra det internationale fødevareanalyseinstitut New Nutrition Business, at insektlandbrug vil være en større milliardforretning allerede om fire-fem år.

En af de største spillere er thailandske insektfarmere, der oplever et veritabelt boom i disse år – drevet i vejret af lokale kunder, som efterspørger især fårekyllinger som snack og rejelignende tilbehør i den lokale mad, eksempelvis fyrige supper. Aktuelt er insektproduktionen i det sydøstasiatiske land på over 7.000 ton om året.

Som tigerrejer

»I modsætning til ris, som thailandske farmere kun kan høste én eller to gange om året, så udgør fårekyllinger en stabil indtægtskilde, for de vokser sig fede på bare 45 til 60 dage. En almindelig insektfarmer i Thailand høster typisk 4.000 kilo fårekyllinger om året og får en forbavsende høj kilopris for dem.«

Det forklarer den canadiske ph.d.-studerende Afton Halloran fra projektet GREEiNSECT på Københavns Universitet.

Hun har tidligere været ansat i FAO og har under ophold i Kenya og Thailand nærstuderet de lokales brug af insekter i madlavning.

Hun fortæller, at det især er i det relativt fattige nordøstlige Thailand, at insektfarmene blomstrer. På lokale markeder kan farmerne sælge deres fårekyllinger for omkring 25 kr. kiloet, hvilket er højere end kiloprisen for eksempelvis kyllinge- eller svinekød.

Men de lokale opfatter fårekyllingerne som en delikatesse, sammenlignelig med tigerrejer.

Afton Halloran understreger imidlertid, at insekter ikke bør opfattes som selveste svaret på en eventuelt kommende global fødevarekrise – på trods af deres typisk høje protein- og mineralindhold samt den kendsgerning, at insektproduktion er mindre klima- og miljøbelastende end gængs kødproduktion. Og hun siger:

»Vi skal blive meget bedre til at stille os selv spørgsmålet: Hvorfor spiser vi det, men ikke det? Og det handler ikke kun om insekter, men i det hele taget om ikke-værdsat føde, herunder talrige vilde planter, der er fremragende i maden. På samme måde som gastronomer i dag går ud i den danske natur på jagt efter spisesvampe eller interessante urter, vil de i fremtiden sikkert også gå på jagt efter særligt delikate biller og den slags.«