Seks falske sandheder om sundhed

Mon ikke der er en enkelt af disse "sandheder", som du også troede, du vidste.

Du bliver mere tyk af det, du spiser om aftenen
Man kan godt finde undersøgelser, der viser, at overvægtige mennesker spiser mere om aftenen, men det betyder ikke, at aftenspisning i særlig grad gør overvægtig.

Egentlig kliniske forsøg har vist, at der ikke sker ændringer i stofskifterytmen, uanset hvordan patienter timer deres måltider.

Det kan også påvises, at der er risiko for overvægt, hvis man springer morgenmaden over, men det er ikke, fordi det giver mere aftenspisning. At springe morgenmaden over giver mere spisning hele resten dagen.

Der er desuden påvist solide sammenhænge mellem overvægt og det at spise mere end tre måltider om dagen - men det betyder intet for vægten, om det sidste måltid ligger tidligt eller sent på dagen.