Se Googles nye projekt her

Ny video viser livet med briller som har indbygget skærm og kamera.

Vi har tidligere skrevet at Google udvikler briller med udvidet virkelighed, også kendt som augmented reality, og midt i påskeferien offentliggjorde selskabet endelig bomben om det såkaldte Project Glass.

Project Glass er vitterligt et par briller med udvidet virkelighed – hvilket gør at du får adgang til funktioner vi kender fra smartphones – uden at bruge en telefon. I stedet ser du ikoner, beskeder og anden information direkte i dit synsfelt.

I videoen nederst, viser Google hvordan dette kunne se ud i praksis.

Intuitiv kontrol

Google-brillerne gør dig blandt andet i stand til at foretage telefonsamtaler, hente kortoplysninger eller at tage billeder som kan sendes over nettet. Det integrerede kamera er småt med en opløsning på et par megapixel.

For at komme rundt i menuerne og vælge forskellige funktioner skal du bare kunne nikke eller ryste på hovedet. Systemet vil ifølge Google være let at lære og meget brugervenligt.

Det vil også være muligt at styre ved hjælp af talekommandoer.

Hele verden bliver søgbar

Brillerne har processor, hukommelse og lagringskapacitet på niveau med almindelige Android-telefoner. De benytter sig samtidig af Google Goggles-teknologien, som er en app til Android hvor du kan tage billeder af fysiske genstande og få information om dem fra Googles databaser.

Hele verden bliver med andre ord søgbar, og du kan bruge brillerne til at få oplysninger om malerier på et museum og seværdigheder, eller finde den billigste pris på diverse produkter du finder i butikken.

En anden mulighed er ansigtsgenkendelse, sådan at du kan identificere en person på gaden og hente information fra sociale netværk.

New York Times anslår at Google-brillerne lanceres før 2012 er omme, og kommer til at koste mellem 250 og 600 dollar. Dette svarer til mellem 1400 og 3400 kroner.

Se Project Glass her:

Læs også: Googles søgemaskine tilpasser sig dig

Læs artiklen på teknofil.no

Tilmeld dig Tech og Videns ugentlige nyhedsbrev - og få det hver torsdag.

Oversat af Alexander Almegaard.