Saras fire arme ryster aldrig

I Århus bliver kræftsyge patienter opereret af robotten SARA. Endnu skal robotten styres fra operationsstuen, men snart kan kirurger fjernoperere patienter i en anden by - eller på et helt andet kontinent.

Patient får fjernet sin prostata af den firarmede robot Sara. På skærmene kan sygeplejersker og de to læger se patientens indre. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Dam Kristensen

Der lugter af brændt menneskehud på operationsstuen på Århus Universitetshospital Skejbys urologiske afdeling. To læger og tre sygeplejersker står bøjet over en 63-årig mand med kræft i prostata. Han er i fuld narkose, og nu skal operationsrobotten SARA stikke sine fire arme ind i ærtestore huller i hans mave for stille og præcist at skære den syge prostata ud.

SARA, eller Surgeon Accuracy Robot Assistant, er Skejbys operationsrobot. En superavanceret maskine, som overlæge Tinna Lynnerup kan styre med millimeters præcision. Robotten ligner mest af alt en stor, sammenfoldet strandparasol med edderkoppeben som arme. Hver arm kan vendes og drejes på alle måder, og SARA har den fordel, at hun aldrig ryster på hænderne. Hendes præcise snit er afgørende for, om patienten efterfølgende kan holde på vandet og få rejsning

Ligesom Rambo

Operationen kan gå i gang. Tinna Lynnerup sætter sig på en taburet lidt væk fra operationsbordet og læner hovedet ind over en computerkasse med to kikkerthuller. Modsat de andre på operationsstuen, som følger med på flade TV skærme, kan Tinna Lynnerup se patientens indre i tre dimensioner. Hun får dybden med, og det er afgørende, når hun skal klippe eller klipse tynde blodårer.

Når der siver lidt blod ud fra små flænger, trykker hun med højre fod på en pedal, der omdanner robottens ene klo til en brænder.

- Hun brænder flængerne sammen. Det er ligesom Rambo, forklarer en sygeplejerske.

Med to »jernhandsker« styrer Tinna Lynnerup robottens bevægelser i patientens indre. Handskerne er fintfølende joysticks, og Tinnas hænder spiller virtuost på dem.

SARAs ene arm holder kameraet, mens den anden trækker væv til side. De to resterende arme trækker, brænder og klipper. Efter en time er hun nået frem til prostata. I snart fem år har Skejby opereret ved hjælp af robotter, og hospitalet fik den topmoderne SARA i 2008. 

Fremtiden tilhører robotterne

Der er ingen tvivl om, at fremtiden blandt andre tilhører operationsrobotterne. Snart vil det være muligt for patienten at befinde sig ét sted, mens lægen sidder et helt andet.

I en tid med stigende centralisering og udsigt til mangel på omkring 15.000 ansatte i sundhedssektoren, giver fjern-operationer god mening.

Der er dog udfordringer. Robotoperationer kræver ekstremt hurtig netforbindelse, men allerede i 2001 fjernede en fransk læge en galdeblære i Strassbourg. Under operationen befandt han sig i New York.

- Det er faktisk et spørgsmål, om vi kan nå at indføre nok teknologi til at følge med udviklingen, siger Christian Klit Johansen, civilingeniør og projektleder hos innovationsnetværk for robotter, RoboCluster.

- Og personalet har ingen grund til at frygte robotterne. Der vil altid være brug for mennesker, der gør det, mennesker er gode til. Nemlig omsorg og kontakt, tilføjer han.

Tilbage på operationsstuen ligner prostata et stort, rødt kålhoved i skærmenes kraftige zoom. Da Tinne Lynnerup kort efter står med det fritskårne organ i hånden, viser den gummiagtige kugle sig ikke at være større end en golfbold på 43 gram.

- Flot, ikke? bemærker Tinna Lynnerup.

Operationen er slut, og patienten har blødt mindre end 100 mililiter. Han er ude af sengen allerede samme aften.

Viden. Følg med i Berlingske Tidende i de kommende uger, når vi sætter fremtidens behandlings- og medicinteknologier under lup.