Samsung til kamp mod iPad med pen og splitskærm

Ny Galaxy Note 10.1-tavlecomputer vil skille sig ud fra mængden. Danskerne må dog vente lidt, før den er i butikkerne.

Den nye Galaxy Note 10.1 med pen og splitskærm blev præsenteret i New York onsdag aften. Foto: Don Emmert, AFP/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den nye Galaxy Note 10.1-tavlecomputer, som den sydkoreanske elektronikgigant Samsung afslørede i New York onsdag aften, er nyeste - lidt tyndere og lidt lettere - udfordrer til Apples iPad. Danskerne må dog vente lidt på den.

Galaxy Note 10.1 kan fra i dag købes i USA, Storbritannien og Sydkorea, mens en dansk premiere endnu henstår i det uvisse. Lanceringen sker kun få uger, før Samsung ventes at afsløre en ny udgave af den oprindelige Galaxy Note-telefon med en skærm på 5,3 tommer, og en lille måned tid før Apple 12. september forventes at stille med en ny iPhone-telefon og - måske - en mini-iPad.

Digital pen

Galaxy Note 10.1 er udstyret med en digital pen, sådan som det efterhånden har grebet om sig, siden HTCs syv tommer store Flyer-tavlecomputer genoplivede pennen som nyttigt værktøj på den trykfølsomme skærm. Samsungs nyeste tavle-PC kan også lave splitskærm, så man kan se to forskellige programmer side om side, ligesom man kan på en almindelig computer, og modellen med en skærm på 10,1 tommer og med en opløsning på 1.280 x 800 pixler, 16 GB hukommelse, Googles Android-mobilstyresystem, en firkerneprocessor, et kamera med opløsning på fem megapixler og et frontkamera med en opløsning på 1,9 megapixler og trådløst net (men ikke mobiladgang) kommer til at koste 499 dollars eller 3.000 kroner - præcis det samme som Apples iPad. 32 GB-modellen koster 549 dollars, hvor Apples iPad står i 599 dollars.

Anmeldelserne af Galaxy Note 10.1 har været positive, men som sædvanlig får de høje priser analytikerne til at være skeptiske over for, at Galaxy Note 10.1 kan bryde Apples solide greb om tavle-PC-markedet.

Analytikere: Prisen er for høj

»Tavle-PCer bliver billigere, og selv Apple rygtes at forberede en billigere iPad. Forbrugerne har en tendens til ikke længere at betale så meget for tavlecomputere, eftersom smartphonetelefoner kan levere de fleste underholdningsfunktioner, som tavle-PCer tilbyder,« siger Park Young, analytiker hos Woori Investment & Securities i Seoul, Sydkorea, til nyhedsbureauet Reuters.

Apple solgte i januar-juni 28,8 millioner iPad-tavlecomputere og sidder ifølge analysefirmaet IHS iSuppli på 64,4 procent af markedet, som Samsung har indtaget 9,9 procent af.

Samsungs enorme Galaxy Note-telefon blev lanceret i oktober 2011 og har solgt flere end 10 millioner styk.