Salt truer Østersøens økosystem

Klimaforandringer betyder, at Østersøen bliver stadig mere salt. Havforsker bekymret for, om dyr og planter kan klare omstillingen.

Økosystemet i Østersøen trues af klimaforandringer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En undersøgelse fra Göteborgs Universitet viser, at klimaforandringerne fremover vil mindske flodudløb i Østersøen. Forskere har undersøgt områdets klimadata for de forgangne 500 år og peger nu på, at klimaforandringerne vil resultere i et meget mere saltholdigt indlandshav end det, vi kender i dag.

- Mere salt i havet kan få alvorlige konsekvenser for økosystement i Østersøen, siger havforsker ved Institut for Naturvidenskab Daniel Hansson til Science Daily.

Uventet prognose
Det har ellers indtil nu været den generelle opfattelse blandt forskere, at klimaforandringerne ville have den modsatte effekt, og at flodudløb ville øge mængden af ferskvand i Østersøen. Men sådan kommer det ikke til at gå.

Forskere fra Institutet for Naturvidenskab på universitetet har ved at analysere atmosfæriske observationer påvist, at der i de forgangne 500 år har været mindst ferskvand i Østersøen under de varme perioder.

Afhænger af regionen
Hvordan, saltindholdet af havvandet kommer til at være, afhænger af, hvilken del af Østersøen, der er tale om. Der er stor forskel på nord og syd.

- Der løber mest ferskvand ud i havet ved Den Finske Golf i den nordlige del af Det Baltiske Hav, når det er varmt, mens det modsatte er tilfældet i de sydlige egne af Østersøen. De varme temperaturer betyder nemlig mere regn nordpå, end de gør sydpå, siger Daniel Hansson.

Katastrofalt for økosystemet
Økosystemet i Østersøen er afhængig af den fine balance mellem salt- og ferskvand, som findes i vandet nu.

- Visse dyr og planter vil nyde godt af det mere salte vand, mens det vil være meget problematisk for andre. Det kan ødelægge hele økosystemet i havet, siger Daniel Hansson, som dog pointerer, at undersøgelsen er forbundet med en del unøjagtighed.

- Vi har undersøgt forholdene for de sidste 500 år, hvilket ikke er det samme som at forudsige, hvad der vil ske de næste 500 år. Men der er god grund til at tro, at udviklingen vil fortsætte som hidtil.